I 1997 mistede befolkningen i det i forvejen fattige Albanien med et slag milliarder af kroner.
Det skete da en række omfattende pyramidespil pludselig kollapsede.
Det anslås, at 2/3 af den albanske befolkning havde investeret i pyramidespillene, der med opbakning fra landets regering havde lokket borgerne med store økonomiske gevinster.
Det vurderes at den albanske befolkning samlet set mistede 1,2 milliarder dollar.
Kollapset resulterede efterfølgende i omfattende uroligheder, hvor landets regering blev tvunget til at træde tilbage, og 2.000 personer mistede livet. Og det var givetvis gået endnu værre, hvis ikke FN-soldater havde interveneret.
Denne historie er blot en af mange historier om, hvor galt det kan gå, når folk bliver grebet af en kollektiv investerings-feber.
Noget der især er værd at huske på i disse dage, hvor bitcoin-feberen når nye højder.
Læs også: Bitcoin fortsætter himmelflugten - er nu over 2.000 dollars mere værd end for et døgn siden
Den hotteste valuta, som ingen bruger
For nylig påpegede den amerikanske avis Wall Street Journal, at bitcoinen er verdens hotteste valuta, selvom ingen bruger den.
Med andre ord så tyder meget på, at den enorme interesse er drevet at spekulation.
Den amerikanske Wall Street-investor Mike Novogratz har ifølge Bloomberg ligeledes påpeget, at bitcoinen er “den største boble i vores levetid,” og han vurderer, at bitcoin-kursen fortsat kan nå at blive mangedoblet før den kollapser.
Læs også:Bitcoin-netværket bruger snart mere strøm end hele Danmark
Men hvor bitcoinens øjeblikkelige kurs-eksplosion uomtvisteligt er resultatet af hype og spekulation, så er den bagvedliggende blockchain-teknologi dog resultatet af helt reel innovation.
Som navnet antyder er blockchain en kæde af datablokke. Blokkene er offentligt tilgængelige, men de er også krypterede og derfor umulige at redigere i.
Nogle vil måske endda kalde blockchain, der er opfundet af den anonyme Satoshi Nakamoto, for en af de største ingeniørmæssige bedrifter siden opfindelsen af internettet.
Det er i hvert holdningen blandt mange af tilhængerne af teknologien, der mener, at den ikke blot har potentiale til at transformere vores forretningsliv, men også kan forandre den måde borgere, organisationer og stater interagerer med hinanden.
Blockchain kan skabe tillid på steder, hvor der hidtil ikke har eksisteret tillid, og den kan flytte magt fra stater og insitutioner ud til den enkelte borger, lyder det fra tilhængerne.
Læs også: Politiet: Sådan bliver bitcoins brugt af de kriminelle i Danmark
Kan skabe tillid og troværdighed
De store forhåbninger til blockchain skyldes teknologiens evne til at etablere sikre og troværdige transaktioner mellem mennesker og institutioner.
På lang sigt vil teknologien derfor kunne overflødiggøre meget af det bureakrati, vi i dag ser som en selvfølge.
Eksempelvis kan bitcoin, der som nævnt baserer sig på blockchain, fjerne behovet for et bankvæsen, som vi kender det i dag.
Blockchain bliver allerede i dag så småt brugt i eksempelvis bankindustrien og shippingindustrien, hvor den kan bruges som en troværdig transaktionslog.
Og det vil ikke være svært at forestille sig, hvordan teknologien eksempelvis vil kunne bruges til behandling af medicinal-data i sundhedsvæsenet.
Potentialet er uden tvivl langt større, end det vi ser i øjeblikket.
Derfor vil det være en tragedie, hvis et kommende kollaps for bitcoinen - der i forvejen har et blakket ry - ender med at underminere tilliden til blockchain-teknologi.
Læs også: Mit eventyr med bitcoins: Sådan endte jeg med at betale 2.300 kroner for en pizza
Bitcoins kunne have gjort dig til millionær - kan du nå det endnu?