Artikel top billede

Staten advarer mod bitcoin-investeringer: Det kan være livsfarligt for din økonomi

Investeringer i kryptovalutaer kan være en bombe under danskernes privatøkonomi. Derfor kan staten være tvunget til at gribe ind, hvis danskerne interesse for de uregulerede valutaer fortsætter.

Investeringer i bitcoin kan være livsfarligt for danskerne privatøkonomi.

Så kontant er udmeldingen fra nationalbankdirektør Lars Rohde ifølge DR.dk.

”Man skal holde sig væk. Det er livsfarligt. Det er jo en effektiv måde at spille på. Så hvis man ikke kan lide kasinoer, så har man fået et godt alternativt,” siger Lars Rohde til DR.

Bitcoin er blot en af flere såkaldte kryptovalutaer, der gennem det sidste år har oplevet store kursstigninger.

Siden årets begyndelse er kursen på en bitcoin steget med over 1600 procent og i skrivende stund koster én enkelt bitcoin mere end 120.000 kroner.

Minder om tulipan-boble

Bitcoinens himmelflugt bliver ofte sammenlignet med den hollandske tulipanløgboble i 1600-tallet.

Dengang endte tulipanløg som et spekulationsobjekt, som almindelige hollændere købte, fordi de kunne videresælge løgene med fortjeneste - og altså ikke fordi selv de var interesseret i at plante blomster. 

Tulipanløg endte med at udgøre en valuta i sig selv, og prisen for et tulipanløg endte med langt at overstige værdien på et hus i Amsterdam. 

Men som med alle andre bobler endte den hollandske tulipanløg-boble med at briste.

Og ifølge DR ser nationalbank-direktøren også klare paralleller mellem bitcoinens popularitet og den hollandske tulipan-boble. 

”Jeg ser bitcoin som tulipmania, som en boble ude af kontrol,” siger han. 

Læs også: Bitcoin-kursens himmelflugt minder om et albansk pyramidespil, men bagved ligger den største innovation siden internettets opfindelse

Reguleringer kan blive nødvendige

I dag er markedet for kryptovalutaer helt ureguleret, men danskernes stigende interesse for bitcoin kan gøre det nødvendigt at indføre statslige reguleringer oplyser direktør for Finanstilsynet Jesper Berg til DR. 

”Hvis det pludselig er sådan at folk for alvor begynder at bevæge sig ud i det univers, så må vi også begynde at tænke på, hvordan regulerer vi det, sådan at det ikke går alt for galt for dem,” siger Jesper Berg til DR. 

I sidste uge interviewede Computerworld stifteren af den danske bitcoinbørs Copenhagen Bitcoin, Alexander Lundkvist, og han manede også til besindighed. 

”Det at købe et aktiv som bitcoin uden at forstå teknologien bagved, ville jeg aldrig selv gøre, men det er desværre det, som folk gør,” sagde han.

Læs også: Manden bag populær bitcoin-børs advarer: "Man skal aldrig investere i noget, man ikke forstår"

Læs også:

Finansfolk advarer mod kryptovaluta - er der noget om snakken? Eller kan bitcoin blive fremtidens store valuta?




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere