Artikel top billede

Foto: Bitcoin Copenhagen

Dansk bitcoinbørs gløder: 27-årig stifter kvitter sit fuldtidsjob og scorer millioner af kroner

Det begyndte som et hobbyprojekt, men nu er der så meget fart på bitcoin-børsen Copenhagen Bitcoin, at den 27-årige stifter Alexander Lundkvist har sagt sit fuldtidsjob op.

Danskerne er sultne efter at handle med bitcoin.

Det kan man mærke hos den danske bitcoin-børs Copenhagen Bitcoin, hvor man kan købe og sælge bitcoins, og der er fart på i øjeblikket.

Det bekræfter stifteren bag - 27-årige Alexander Lundkvist.

“I øjeblikket går det helt vildt for sig. Vi omsætter dagligt for det samme, som vi omsatte for på to måneder sidste år. Den anden dag omsatte vi for 4,5 millioner kroner. Det er så også rekord,“ siger han.

Læs mere om Bitcoins her: Bitcoin-kursens himmelflugt minder om et albansk pyramidespil, men bagved ligger den største innovation siden internettets opfindelse

I takt med at kursen på den digitale kryptovaluta er banket i vejret, er appetiten på handel med det digitale guld steget.

Bare i år er kursen steget helt vanvittigt, og flere taler om en spekulatiosdrevet boble.

Uanset hvad, så giver det mere gang i kasseapparatet hos Copenhagen Bitcoin.

I virksomhedens første år var omsætningen på otte millioner kroner.

Det steg sidste år til 20 millioner kroner, og i år er det stukket helt af.

Alexander Lundkvist forventer, at Copenhagen Bitoin i år vil ramme en omsætning på børsen på tæt ved 120 millioner kroner.

Det er særligt de sidste par måneders voldsomme prisstigninger, der har fået gang i handlen.

Personlig gevinst

Nu er det jo sjældent gratis at handle med noget. Det gælder også for bitcoin.

Hos Copenhagen Bitcoin, der udfører de kostbare og komplicerede transaktioner, tager man et ekspeditionsgebyr. Det var tidligere på 3,9 procent, men på grund af ekstra travlhed er det nu oppe på 4,9 procent.

Læs mere om Bitcoins her: Bitcoin-netværket bruger snart mere strøm end hele Danmark

Det kræver ikke megen tampen på lommeregneren at finde ud af, at et ekspeditionsgebyr på knap fem procent ud af en omsætning på 120 millioner kroner giver en pæn gevinst til Alexander Lundkvist, der driver børsen sammen med sin far.

“Vi ender nok med et resultat på fire til fem millioner kroner. Det er i bund og grund bare mig og min far. Jeg har også lige sagt mit normale job op for at gøre det her på fuld tid,“ forklarer den unge stifter, der indtil nytår passer sit arbejde som advokatfuldmægtig i et stort advokatfirma.

"Jeg har sagt op og stopper med udgangen af året. Simpelthen fordi det indtil nu har været en hobby-beskæftigelse, men der er nu så meget gang i den, at jeg ikke længere kan forsvare ikke at gøre det på fuld tid.“

Læs mere her: Her er metoden til at bruge bitcoin som helt almindeligt betalingsmiddel med dit Visakort - det er disruption i sin reneste form

Og ikke nok med, at Alexander Lundkvist selv har opsagt sin stilling, så kigger far og søn nu på muligheden for, at faren kan gå ind i projektet på fuld tid.

“Min far er ikke gået ind i projektet på fuld tid endnu, men det overvejer vi. Der skal også lige være noget finansiering på plads.”




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis