Virksomheder er pjattede med "robotics": Alligevel kommer 40 procent i slagsmål med it-afdelingen om projekterne

En af de helt store tendenser i øjeblikket er robotics. Teknologien kan hjælpe med at automatisere processer i virksomhederne, men det går ikke altid lige nemt. Det ender ofte i slagsmål mellem forretningsledelsen og it-afdelingen. Ny rapport peger på en løsning.

Artikel top billede

Noget af det hotteste at tale om for tiden er "robotics". 

Med Robotic Process Automation (RPA) kan man fjerne mange af kontordagens ensartede opgaver, som tager meget tid for medarbejderne og som sagtens kan løse af en softwarerobot.

Noget man blandt andet ser i den finansielle sektor hos banker og pensionsselskaber. 

Læs mere om det her: Robot-investeringer sørger for rekordoverskud hos Alka

En analyse fra McKinsey og Innovationsfonden pegede tidligere i år på, at virksomhederne kan spare 40 procent af arbejdstimerne på kontoret med nuværende kendte teknologier, og derfor er der ikke noget mærkeligt i, at mange virksomheder står på spring for at komme i gang med at implementere de nye teknologier.

Ender ofte i slagsmål

Selvom alle virker vilde efter at komme igang med at bruge blandt andet softwarerobotter, så ender det alt for ofte i slagsmål og teknisk håndgemæng mellem den forretningsmæssige del af virksomheden og it-afdelingen. Det peger en ny rapport fra PwC på. 

I undersøgelsen svarer 40 procent af virksomhederne, at de i arbejdet med RPA-projekterne har oplevet konflikter med it-funktionen.

Konflikter der ofte udmunder i, at implementeringstiden for projekterne skrider.

Læs mere om teknologi her: Stor rapport slår fast: Så mange af dine arbejdsopgaver overtages nu af smarte it-løsninger

Rapporten fra PwC peger på, at konflikten ofte opstår på baggrund af skepsis fra it-afdeligens side. 

"Det er svært at forklare it-funktionen, at de "bare" skal sætte en it-infrastruktur til rådighed og lade forretningen om resten. Det ses ofte, at it-funktionen har en skepsis over for RPA, hviket kan skyldes, at de ser teknologien som en lappeløsning," skriver PwC i rapporten.

Involver dig tidligt

Det store spørgsmål, der står tilbage, er naturligvis, hvordan man som it-afdeling undgår at falde i denne her konfliktfælde, når ledelsen begynder at afsøge mulighederne for at automatisere via RPA-processer. 

Rapporten fra PwC peger på, at konflikterne tit opstår på baggrund af, at der ikke rigtigt er blevet forventningsafstemt mellem forretningen og it-afdelingen. 

Derfor peger rapporten på tidlig involvering som en løsning. Rådet lyder derfor, at man skal kræve at få it-afdelingen involveret med det samme, når man får nys om, at ledelsen er på vej med et projekt af denne type.

Læs mere om teknologi her: Planter og robotter bygges sammen og kobles på internettet: Her er robot-hækken, der aldrig skal klippes

Bliv samarbejdspartner

Foruden at komme tidligt med i projektet, så anbefaler rapporten, at man holder et møde med ledelsen om, hvad man mener, at RPA kan gøre for virksomheden, og hvilke krav det stiller til it-løsningen. 

Det er vigtigt at få klarlagt, hvem der har hvilke arbejdsopgaver samt, hvordan kommunikationen skal foregå.

Det handler i særdeleshed om for it-afdelingen af få bragt sig selv i spil som samarbejdspartner i projektet og ikke "bare" som leverandør af en softwareløsning, som man så kan slås med ledelsen om, hvordan skal se ud.

De virksomheder, der har haft positive oplevelser med denne her type projekter, har valgt RPA-softwaren i samarbejde mellem forretningen og it-afdelingen.

Læs mere om automatisering her: Tusindvis af danske job kan blive ædt op af automatisering: Sådan bliver it-ansatte ramt

Andre har ikke været ligeså fremsynede. 

"De få, som valgte ikke at involvere enten forretningen eller it-funktionen i valget af software, er ofte rendt ind i udfordringer senere i forløbet, når den anden part er blevet inddraget i projeket og har opdaget, at væsentlige funktioner mangler," skriver PwC i rapporten og fortsætter: 

"Sådanne udfordringer skal der bruges meget tid på, og i enkelte tilfælde kan det medføre, at der skal vælges ny software."

Har du selv oplevet, at et RPA-projekt er gået skævt på din arbejdsplads? Del din oplevelse med os i kommentarfeltet.

Læses lige nu

    Event: Strategisk It-sikkerhedsdag 2026 - Aarhus

    Sikkerhed | Aarhus C

    Få overblik over cybersikkerhedens vigtigste teknologier, trusler og strategiske valg. Hør skarpe oplæg om AI-risici, forsvar, compliance og governance. Vælg mellem tre spor og styrk både indsigt og netværk. Deltag i Aarhus 22. januar.

    22. januar 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. november 2025 ansat Kristian Kveiborg Yde som BI-konsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet med en Cand.merc. i økonomistyring. Nyt job
    EG Danmark A/S har pr. 1. december 2025 ansat Søren Jermiin Olesen som Senior Product Manager. Han skal især beskæftige sig med finans- og debitorstyring i det offentlige med ansvar for økonomistyringssystemet EG ØS Indsigt. Han kommer fra en stilling som Product Manager hos KMD A/S. Han er uddannet Cand. oecon. Han har tidligere beskæftiget sig med økonomi bl.a. i Aarhus Kommune og været med til at udvikle NemØkonom før og efter salget til KMD. Nyt job

    Søren Jermiin Olesen

    EG Danmark A/S

    VisionBird har pr. 1. november 2025 ansat Kelly Lyng Ludvigsen, 38 år,  som Seniorrådgiver. Hun skal især beskæftige sig med Rådgivning og undervisning i Contract Management. Hun kommer fra en stilling som Contract Manager hos Novo Nordisk. Hun er uddannet Cand. jur. og BS fra CBS. Hun har tidligere beskæftiget sig med Contract Management i flere roller i både det private, offentlige og som konsulent. Nyt job

    Kelly Lyng Luvigsen

    VisionBird

    IT Confidence A/S har pr. 1. oktober 2025 ansat Johan Léfelius som it-konsulent. Han skal især beskæftige sig med med support, drift og vedligeholdelse af kunders it-miljøer samt udvikling af sikre og stabile løsninger. Han kommer fra en stilling som kundeservicemedarbejder hos Telia Company Danmark A/S. Han er uddannet (under uddannelse) som datatekniker med speciale i infrastruktur. Han har tidligere beskæftiget sig med kundeservice, salg og teknisk support. Nyt job

    Johan Léfelius

    IT Confidence A/S