Artikel top billede

Kæmpe-stigning: Du havde været millionær, hvis du havde du købt Apple-aktier for 3.000 kroner i 1997

Du kunne have scoret kassen, hvis du investerede i Apple- eller Amazon-aktier for 20 år siden.

Apples aktiekurs kan være på vej til at ramme en historisk milepæl, der vil give den californiske virksomhed en markedsværdi på intet mindre end én billion dollar.

Da aktiemarkedet lukkede torsdag, lød Apples aktiekurs på 168,5 dollar, og efter Apple offentligjorde sit kvartalsregnskab, steg aktiekursen på det såkaldte eftermarked til mere end173 dollar.

Det betyder, at du som investor kunne have tjent svimlende summer, hvis du investerede i aktien på det rigtige tidspunkt.

Læs også: iPhone X kan få Apples aktiekurs til at tordne i vejret: Kan blive det første selskab i verden, der runder en værdi på en billion dollar

Lille investering ville være millioner værd i dag

Havde du eksempelvis været forudseende og købt Apple-aktier 9. juli 1997, da Apples stifter Steve Jobs returnerede til Apple midt i virksomhedens dybeste krise, havde du i dag fået din investering 343 gange igen.

På daværende tidspunkt kunne en Apple-aktie erhverves for lige knap en halv dollar.

En investering på 10.000 kroner ville således være mere end 3,4 millioner kroner værd i dag. Dog forudsat, at vi ikke tager hensyn til udsving i dollarkursen. 

iPodens gennembrud giver kurs-løft

Efter Steve Jobs tilbagekomst fortsatte Apple-kursen med at ligge relativt lavt i de efterfølgende år. Den fik først for alvor fart på i løbet af 2004, hvor iPoden fik sit helt store gennembrud. 

Her steg aktien fra 1,5 dollar 1. januar 2004 til 4,63 1. januar 2005. 

Men det var dog præsentationen af den første iPhone 9. januar 2007, der sendte Apples aktier op i det helt høje skylag. 

Dagen før, den første iPhone blev præsenteret, lå aktien på 12,6, men da kalenderåret skiftede fra 2007 til 2008, var aktien steget til 28,47. 

En tendens, der på trods af enkelte store udsving fortsatte det efterfølgende årti. 

Læs også: Aktie-eksperter: Trump-effekten er skyld i Apple-aktiens himmelkurs

Jobs død kunne ikke slå aktien ud af kurs

Selv ikke Steve Jobs død kunne slå aktiekursen ud af kursen. Apples aktieværdi er således blevet tredoblet, siden Steve Jobs afgik ved døden den 5. oktober 2011. 

Apple-aktier er dog langt fra den eneste teknologi-aktie, der er steget i værdi gennem de seneste år. 

Havde du investeret i Amazon-aktier umiddelbart efter, at virksomheden - der dengang blot var en internet-boghandel - blev børsnoteret i 1997, havde du fået et endnu større afkast. 

Havde du dengang købt for 10.000 kroner Amazon-aktier, havde de i dag været knap 5 millioner kroner værd. 

Aktier i teknologi-virksomheder har generelt været en lukrativ investering i de senere år, og i dag er verdens fire mest værdifulde selskaber tech-virksomheder. 

Apple er det mestværdifulde selskab, og herefter kommer Googles moderselskab Alphabet, Microsoft og Amazon.

Læs også: Masser af spekulationer: Tre kendte tech-virksomheder kan stå over for gigantiske børsnoteringer i 2017




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis