Prosa kræver uddannelse til datamatikere

It-fagforeningen Prosa mener, at de omkring 2.000 arbejdsløse datamatikere har krav på tage en bachelorgrad, samtidig med de er på dagpenge. Det skyldes Bertel Haarders genåbning af grænserne for udenlandske it-folk.

Vi skal ikke importere udenlandske it-medarbejdere uden at efteruddanne de cirka 2.000 arbejdsløse datamatikere. Sådan lyder det fra it-fagforeningen Prosa, som nu kræver universitetsuddannelser til datamatikerne.

Prosa har skrevet til integrationsminister Bertel Haarder (V), der mandag åbnede grænserne, så udlændinge enkelt kan få tilladelse til at arbejde i de danske it-afdelinger, hvis de har mindst tre år på et universitet bag sig.

Prosa argumenterer, at der må være mangel herhjemme, hvis der er brug for udenlandske it-folk.

Ret til uddannelse

Og hvis der er mangel, så har de arbejdsløse datamatikere ret til en uddannelse på et år - vel at mærke på dagpenge og fra første ledighedsdag.

Med et eller halvandet års uddannelse vil datamatikerne kunne opnå den samme bachelor-grad, som er betingelsen for, at de udenlandske it-folk kan komme til Danmark.

- Men arbejdsformidlingerne i hele landet vurderer, at it er et område med høj arbejdsløshed. Derfor vil de ikke bevilge pengene. Ingen ledige er i gang med sådan en uddannelse, fortæller faglig sekretær Mads Kellermann fra Prosa.

Han har ikke noget overblik over, hvad det vil koste samfundet at opgradere alle 2.000 datamatikere, så de får en bachelor-grad, men han mener, at der er tale om en god investering.

- Vi er overbeviste om, at der i fremtiden vil være et behov for bachelorer og kandidater inden for it-arbejdsmarkedet, og det ville da være oplagt at videreuddanne ledige, siger Mads Kellermann.

Han opfordrer Bertel Haarder til at sørge for, at datamatikerne får en overbygning på deres uddannelse, så de kan komme i arbejde i stedet for at hæve dagpenge fra staten.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere


Få fuldt udbytte af din Microsoft Dynamics 365 FO løsning

Få inspiration fra to spændende cases og viden om de tendenser, der giver dig helt nye muligheder for at optimere forretningen med Dynamics 365 FO.

13. marts 2025 | Læs mere






White paper
TIDSBEGRÆNSET KAMPAGNE: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner GRATIS.