Få havde forventet at en blanding af heftig action, originale ideer og Lord of the Rings-universet ville munde i et action-eventyr så vellykket som Shadow of Mordor, da det udkom tilbage i 2014.
I stedet for blot at lave et middelmådigt afkog af genrens mest succesfulde spil, for derefter at trække et Lord of the Rings tema ned over det hele, havde udvikleren Monolith bundet det hele op på lettilgængelige rollespilselementer, et sjovt kampsystem og det fabelagtige Nemesis-system.
Sidstnævnte betød at særligt udspekulerede fjender, kunne stige og falde i rang, alt efter hvordan de klarede sig i kamp. Skulle en fjende således gøre det af med Thalion, hovedpersonen som man selv havde kontrollen over, ville denne stige i rang, tage kontrollen over flere fjender og belønne med flere bonusser hvis man tog revanche.
Nemesis-systemet var tæt på en genistreg, hvilket utvivlsomt er hvorfor der er blevet arbejdet så meget på at udvide det, samt alle de andre systemer der gjorde Shadow of Mordor så fornøjeligt, i efterfølgende der har fået titlen Shadow of War.
Baggrundshistorien skal man selv have lov til at opleve, ikke fordi den er særlig velskrevet, men fordi fans af Tolkiens eventyr-univers igen vil kunne nyde hvordan Monolith har taget mange af de bedste elementer herfra og spundet deres egen sidehistorie. Særlig troværdigt er det ikke, men som baggrund for et actionbrag i Midgård fungerer det fint.
Thalion og hans åndekompagnon Celebrimbor er igen i fokus, og krydsningen af de to betyder at man reelt har kontrollen over en superhelt, der kun mangler kappe og kulørte boksershorts, for at kunne blande sig med Marvels bedste.
Som sidst er der igen lagt vægt på at man som spiller har mulighed for at tilgå størstedelen af indholdet i eget tempo. De forskellige områder låses godt nok først op når bestemte historie-missioner er blevet gennemført, men det enorme antal af sidemissioner og bonus-opgaver som er strået ud over verdenskortet, kan klares som man vil.
Bonusserne for at gennemføre sidemissionerne er flere end sidst, hvilket skyldes et par essentielle nyheder. Udstyr af forskellige rang og kapacitet, som man eksempelvis oplever det i Diablo-serien, har nu også fundet sin vej til Midgård, hvilket betyder at det kan være lokkende at jagte særligt udfordrende fjender, der ligger inde med potente våben og rustninger.
Hvis man i stedet giver sig i kast med de missioner der belønner med ekstra kontanter til opsparingen, kan man se frem til at kunne bruge disse på at opgradere ens egne undersåtter eller åbne op for de særlige egenskaber som det bedste udstyr indeholder.
Desværre har man ikke kunnet undlade at følge en af de mest kontroversielle trends inden for spiludvikling lige for tiden, og Shadow of War har ikke kunnet dy sig for også at indeholde en digital butik, hvorfra man kan bruge sine digital eller rigtige penge på at købe skattekister, som kan indeholde alt fra ekstra udstyr til undersåtter der kan gøre livet nemmere.
I modsætning til nogle af de andre eksempler som vi har set implementere denne kontroversielle form for bonus-tombola, er Shadow of Wars implantation dog mildere og mere overkommelig. Således uddeler spillet med rund hånd masser af udstyr og undersåtter, og på intet tidspunkt føler man sig tvunget til at besøge den digital butik.
På trods af at det kan virke sådan inden for de første timers spil, er her dog ikke kun tale om en efterfølger der byder på en forfinet version af alle de gode kvaliteter fra det første eventyr.
Som noget helt nyt introducerer Shadow of War således muligheden for at lave sin egen hær, som sidenhen skal bruges til at indtage fjendtlige bastioner og på den måde frarøve Sauron sin magt over Midgård.
De mest udspekulerede og udfordrende af de fjender man møder på sin vej, kan således hjernevaskes og rekrutteres til egne rækker. Systemet er dog langt dybere end man skulle tro, og har man eksempelvis magten over to fjender af samme rang eller rolle, kan man sende dem i kamp mod hinanden for at se hvem der er den stærkeste. En vil tabe og dø, mens en anden vil vinde og stige i niveau.
Den slags små, originale og sjove ideer er Shadow of War fyldt med, og selvom der ikke er nogen af dem der får det nye eventyr til at virke som en radikalt anderledes oplevelse, end det der blev budt på i det forrige spil, giver de alle lige tilpas fornyelse nok til at det igen er pokkers nemt at blive fanget af det hele.
Monolith har haft muligheden for igen at overraske lige så voldsomt som de gjorde med Shadow of Mordor, men ikke desto mindre har de igen skabt et gennemført og virkelig sjovt actioneventyr, der indeholder nogle fantastisk veludførte ideer. At her samtidigt er nok indhold til at holde de fleste fanget i virkeligt mange timer, gør ikke Shadow of War sværere at anbefale.
Læs også: [b]Anmeldelse: I Hellblade er den største fjende skræmmende realistisk[/b]