Artikel top billede

Nets mobile Dankort-app får bundkarakter på Google Play: “Vi er næsten klar med en løsning”

Danske smartphone-brugere er mildest talt ikke tilfredse med Nets Dankort-app, der kritiseres for ofte ikke at virke. Nets selv forklarer sig med, at Android-versionen stadig er i beta

Nets lancerede for et halvt år siden sin mobile Dankort-app til iOS og Android, men begge steder har modtagelsen ikke været positiv.

Særligt slemt ser det ud på Android-platformen. 

Ud af 634 anmeldelser i Googles Play Store, er 471 kun på én stjerne, hvilket giver appen en samlet score på 1,7 ud af 5.

Og den lave score er forståelig, når man læser de mange skriftlige kommentarer, som de utilfredse brugere har efterladt.

De fleste skriver nemlig, at det i kun sjældne tilfælde overhovedet lykkes at få lov til at betale med appen.

Læs også: Efter problemer med det mobile Dankort: Nu lover Nets, at løsningen snart fungerer optimalt

Nets: Stadig en beta - men ikke meget længere
Nets skriver som det første i app-beskrivelsen, at Dankort-appen stadig er i en beta-version, og at man derfor må “bære over potentielle børnesygdomme.”

Ikke desto mindre skriver mange iOS-brugere også om store forbindelsesproblemer og lignende i iOS-versionen (som ikke er i beta) og giver da også kun Dankort-appen i App Store til iOS 2,9 ud af 5.

Computerworld testede selv appen i forbindelse med udgivelsen i foråret, og også vi havde problemer med Dankort-appen via en iPhone.

Nets opruster i kampen mod MobilePay, men gider danskerne overhovedet mobilbetalinger?

Nets direktør med ansvar for Dankort-appen, Brian Hulvi, forklarer dog, at der snart er godt nyt på vej til Android-brugerne med en ny ikke-betaverson.

”Vi er næsten lige ved at være der med en ikke-betaversion til Android-telefoner, som er i pilottest nu, men det skal ikke være nogen hemmelighed, at det har været en anden opgave, fordi der er så mange forskellige versioner og telefoner derude. Derfor oplever vi også, at nogle Android-brugere er glade for betaversionen og har en god oplevelse med appen, og så er der en brugergruppe, der har udfordringer med appen,” svarer Brian Hulvi i en mail til Computerworld.

“Vi er glade for, at brugerne giver os feedback, så vi kan blive bedre. Vi arbejder også på at sikre bedre parathed i hele økosystemet – teknisk stabilitet, uddannelse af kassemedarbejdere, klar brugerkommunikation, mv. – og her har vi en stor opgave foran os sammen med butikkerne, og vi er allerede godt i gang.”

Læs også: Se videoen: Computerworld prøvekører Dankort på mobilen: "Var det ikke meningen, at det skulle være langt hurtigere at betale på den måde?"

Nets oplyser ikke et specifikt tidspunkt for den opdaterede version til Android, men at det vil være “snart.”

Markedet for mobile betalinger er i fuld fart. MobilePay er en af de foretrukne løsninger sammen med det kontaktløse kreditkort, og nye oplysninger peger på, at Apple vil lancere Apple Pay i Danmark i næste uge. 

Læs mere her: Medie: Apple Pay bliver lanceret i Danmark i næste uge

Hvad synes du om den nye Dankort-app? Fungerer det for dig, og bruger du den til daglig?




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren