Som det ser ud nu, får Danmark ikke ét samlet it-system til håndtering af elektroniske patientjournaler.
Region Syddanmark, der står som næste region til at vælge system, har nemlig i udbudsrunden takket pænt nej til Sundhedsplatformen, der er blevet valgt som løsning i Region Hovedstaden og Region Sjælland.
Læs mere om sagen her: Region Syddanmark på kant med loven: Hjælper Systematic med at skjule vigtige dokumenter i milliard-udbud
Men diskvalifikationen og dumpekarakteren af Epic's system, som Østdanmark har valgt, er givet på et besynderligt grundlag. Det mener Søren Lauesen, der er professor på it-universitetet med speciale i offentlige udbud.
“Begrundelsen er tilsyneladende, at Epic ikke har skrevet de magiske ord, som regionen forventer, at selskabet skulle skrive. Nu har jeg ikke set, hvad Epic har svaret, men jeg kan se på bedømmelsen, at når Epic ikke har skrevet, at selskabets løsning er velafprøvet, så får Epic en dårlig karakter. Hvis man kender lidt til de her verden, så ved man, at det er velafprøvet,” siger han.
Udbuddet, der har en værdi på en milliard offentlige kroner, havde fra begyndelsen fem interesserede leverandører. Af de fem har regionen valgt at prækvalificere tre leverandører, men der blev altså ikke plads til Epic, der sammen med danske NNIT allerede leverer Sundhedsplatformen til to af landets regioner.
Se de mørklagte dokumenter her: Systematic og Region Syddanmark skjuler detaljer om milliard-udbud: Her er papirerne offentligheden ikke må se
Selv via aktindsigter har det været svært for offentligheden at gennemskue hele Region Syddanmarks rationale bag beslutningen om at fravælge Sundhedsplatformen, for mens der er åbenhed fra fire levenradører, så har danske Systematic, der er prækvalificeret, nægtet at lægge sin bedømmelse frem.
Det betyder, at offentligheden kan se, at Epic og NNIT har fået en dårlig bedømmelse, men ikke, hvilken bedømmelse Systematic, der er gået videre, har fået.
Rodet udbud
Men selve regionens bedømmelse kan man heller ikke bruge til det helt store. Det mener Søren Lauesen, der ser det som meget uklart, hvad der er blevet spurgt om fra regionens side.
Det har gjort det svært for virksomhederne at vide præcis, hvad de har skullet svare for at gå videre i prækvalifikationen, siger han. For eksempel: “Hvad er det egentlig Epic skal svare? Det forventes, at de skriver en roman. En af leverandørerne, Epic, glemmer at skrive, at det, selskabet har installeret, er velafprøvet og så får det
Ifølge professoren giver det en uklarhed og en skrævvridning mellem leverandørerne, der i sidste ende kan have påvirket processen.
“Regionen spørger om noget, men det er meget uklart, hvad regionen forventer af svar. Det betyder, at leverandører, der er inde i jargonen, kan skrive et svar, hvor leverandøren nævner alle de ord, der spørges efter og leverandører, der ikke er, skriver noget andet og får minus, fordi de ikke har ramt det rigtige,” siger Søren Lauesen.
Mærkeligt valg
Med et uklart felt af spørgsmål fra regionens side og en efterfølgende benhård vurdering med pointgivning, har regionen fået prækvalificeret tre kandidater i form af Cambio, CGI og danske Systematic og i samme ombæring fået diskvalificeret CSC og Epic/NNIT og dermed også Sundhedsplatformen.
Læs mere om det her: Afsløring: Systematic mørklægger vigtige oplysninger i milliard-udbud
“På baggrund af de her kriterier synes jeg, at det er mærkeligt. Det er svært at se begrundelsen, men Epic har på alle områder fået lav karakter, fordi selskabet har svaret på en anden måde, end det, som regionen, der bedømmer, havde forventet," siger Søren Lausen.
Ingen har klaget
Det har i forbindelse med sagen om udbuddet i Region Syddanmark været svært at få et klart svar fra regionen selv.
Men nu er Region Syddanmark parat til at svare på, hvad baggrunden er for, at leverandørerne af Sundhedsplatformen ikke får lov at byde ind med løsningen på grund af en diskvalifikation bygget på dårlige karakterer givet udfra svar, der ikke matcher regionens forventning og uden inddragelse af sund fornuft.
"Det er vigtigt at slå fast, at Region Syddanmark i prækvalifikationsprocessen kun har bedømt de referencer, som ansøgerne har leveret, med henblik på at finde de tre bedst egnede til at løfte opgaven. Der er altså ikke tale om, at Region Syddanmark har bedømt Epic som sådan eller det aktuelle projekt i Region Hovedstaden og Region Sjælland," skriver funktionschef i Region Syddanmark Nicolai Arvedsen til Computerworld i en e-mail.
"Region Syddanmark har kun kunne forholde os til de oplysninger, som leverandørerne har angivet. Det er det, som udbudsloven giver regionen mulighed for og det er det, der er afspejlet i vurderingerne i prækvalifikationsrapporten."
Og med de paragraffer i hånden har regionen altså valgt at lægge sig fast på, at finalen om de en milliard kroner ikke skal indbefatte Epic og NNIT, der har leveret Sundhedsplatformen, men derimod CGI, Cambio og danske Systematic.
Læs mere om Systematic her: Systematic og Region Syddanmark skjuler detaljer om milliard-udbud: Her er papirerne offentligheden ikke må se
"På den baggrund er valget altså faldet på de tre prækvalificerede. Oplysningerne er i øvrigt vurderet efter gængs fremgangsmåde, som er velkendt fra andre udbud. I Region Syddanmark hæfter vi os i øvrigt ved, at ingen af ikke-prækvalificerede leverandører har valgt at klage over afgørelsen, hvilket vi betragter som en anerkendelse af, at vores proces har været fair og i orden," skriver Arvedsen videre.
Læs også:
NNIT efter udbudsexit i Region Syddanmark: "Mærkeligt at man diskvalificerer dem med mest erfaring"