Artikel top billede

(Foto: John Bräuner /egionshospitalet Randers)

Region Syddanmark udbygger afvisning: Nægter fortsat at udlevere afgørende data om kæmpe-udbud til en milliard skattekroner

De sorte streger på regionens skriftlige vurdering af Systematic står ved magt. Det skriver Region Syddanmark i et brev, der udbygger regionens forklaring på, hvorfor offentligheden ikke må se dokumenterne.

Sorte overstregninger skal i følge Region Syddanmark fortsat have lov til at pryde siderne med regionens vurdering af Systematic.

Oplysningerne om en af virksomhederne i EPJ-udbuddet til en milliard kroner forbliver dermed "hemmelige". 

Det viser et brev Region Syddanmark har sendt til Computerworld. 

"Efter en konkret vurdering er det fortsat Region Syddanmarks opfattelse, at en udlevering af oplysningerne vil indebære nærliggende risiko for, at der påføres virksomheden et økonomisk tab af betydning," skriver Region Syddanmark i sit brev til Computerworld.

Læs om afgørelsen her: Region Syddanmark banket på plads: Må ikke skjule vigtige Systematic-oplysninger i milliardudbud

Det er en ommer'

På baggrund af en afgørelse fra Ankestyrelsen, blev regionens tidligere begrundelse for at hemmeligholde oplysningerne for offentligheden underkendt. 

På den baggrund blev Region Syddanmark bedt om at genoptage sagen og komme med en anden eller i hvert fald en bedre forklaring, hvis papirerne fortsat skulle undtages offentligheden.

Du kan læse mere om sagen her: Systematic og Region Syddanmark skjuler detaljer om milliard-udbud: Her er papirerne offentligheden ikke må se

Det mener Region Syddanmark, at man har fundet.

Regionen har valgt løsningen med at fortsætte med at undtage oplysningerne med den samme paragraf som tidligere, der skal beskytte oplysninger, der kan få betydelig økonomisk betydning for en virksomhed. 

Regionen skriver i sit brev, at hvis man udleverer oplysninger, så vurderer regionen, at der er overhængende risiko for, at det vil skade Systematic fremadrettet. Noget som i sidste ende vil kunne føre til, at Systematic kunne tabe ordrer. 

"Konsekvensen af at miste ordrer er, at Systematic med mulig tilbagegang i markedsposition til følge givetvis må lide et økonomisk tab af betydning," skriver regionen videre i brevet.

Uenige med eksperter

Når regionen vælger at uddybe sin oprindelige forklaring på, hvorfor offentligheden ikke må se vurderingen af Systematic, så lægger den sig endnu en gang ud med en række eksperters tidligere udtalelser. 

Computerworld har haft adgang til materialet og fremlagde det i efteråret med og uden overstregninger for flere juridiske eksperter.

De havde samstemmmende svært ved at se, hvordan oplysningerne skulle kunne undtages med den paragraf, som Region Syddanmark nu forsvarer med længere forklaring. 

“Jeg mener ikke, at det er oplysninger, Region Syddanmark kan undtage. Det er oplysninger, der skal gives aktindsigt i. Der er ikke tale om forretningshemmeligheder eller oplysninger, der i øvrigt påvirker virksomheden," sagde Carina Risvig Hamerder er lektor i erhvervsforvaltningsret på Syddansk Universitet, i oktober til Computerworld. 

Læs mere om det her: Region Syddanmark på kant med loven: Hjælper Systematic med at skjule vigtige dokumenter i milliard-udbud




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere