Der bliver investeret for lidt i nye danske it-selskaber og pilen peger på de danske pensionsselskaber og ATP.
Som det ser ud nu, har de til sammen investeret blot cirka 0,1 procent af deres samlede formue på 3.500 milliarder kroner i at skabe nye virksomheder gennem ventureselskaber. Det giver problemer for nye it-virksomheder, der har svært ved at skaffe kapital.
Og det er netop mangelen på kapital, som var en medvirkende årsag til, at nogle af de største dansk-startede it-succeser som Zendesk, Unity og Just-Eat endte med at flytte til udlandet.
Regeringen har derfor nedsat et iværksætterpanel, der blandt andet har anbefalet, at ATP’s formålsparagraf bliver udvidet. Følges forslaget, skal ATP varetage medlemmernes interesse ved at investere en større del af danskernes opsparing i at skabe nye danske virksomheder og arbejdspladser.
Iværksætterpanelet skriver blandt andet i motivationen:
”Nye virksomheder skaber flere job end gamle, da unge virksomheder i vækst har behov for at ansætte mange nye medarbejdere. Netto har iværksættervirksomheder ført til en positiv jobtilgang som samlet gruppe, og modsat er der et jobtab fra ældre virksomheder. Denne jobforskydning gælder både i Danmark og internationalt.”
Iværksætterpanelet fokuserer på ATP, fordi de øvrige danske pensionsselskaber er underlagt EU-lovgivning, som vanskeligt kan ændres. Men håbet er, at ATP kan gå forrest og vise de øvrige pensionsselskaber, at man kan opnå et højt afkast ved at investere i nye virksomheder.
ATP er ikke begejstret
Men hos ATP er man ikke begejstrede for ideen. ATP’s bestyrelsesformand Jørgen Søndergaard advarer i Berlingske Business om, at det vil kunne føre til lavere pension til danskerne.
”Alt, hvad der skubber i retningen af, at en større del af vores investeringer skal være båndlagt, vil trække i retning af, at vi får et lavere afkast,” fremhæver Jørgen Søndergaard som sit primære argument.
Men hvorfor kæmper ATP imod med næb og klør, når man foreslår, at ATP skal investere i nye virksomheder? Og hvordan investerer ATP egentlig vores alle sammens penge?
Som det er nu, er cirka 75 procent af formuen på 750 milliarder kroner investeret i obligationer.
En stor del af formuen er for eksempel investeret i lange statsobligationer som 4,5 procent 2039, der pt. giver en effektiv rente på 1,03 procent. Det er mindre end inflationen, og pengene vil derfor alt andet lige være mindre værd når de bliver udbetalt, end de er i dag.
Den snærende garanti til pensionisterne
Spørgsmålet er derfor, hvorfor ATP investerer 75 procent af formuen i obligationer, hvor afkastet dårligt kan følge med inflationen, når aktier historisk har givet et højere afkast, og de fleste eksperter anbefaler, at man investerer hovedparten af sin pensionsopsparing i aktier?
Svaret er, at det gør ATP, fordi selskabet har garanteret pensionisterne, at de vil få udbetalt et bestemt beløb, når de går på pension, og ATP vil være 100 procent sikre på at kunne leve op til sine garantier.
Garantierne er imidlertid målt i faste kroner, så der er ingen garantier for, hvor meget pengene vil være værd til den tid.
Hvis renterne og inflationen stiger fra det nuværende meget lave niveau, så vil ATP stadig kunne leve op til sine garantier, men de lange obligationer vil være en dårlig investering, og pengene vil ikke være lige så meget værd, når de bliver udbetalt, som de er i dag.
I dag er cirka 11 procent af ATP's formue placeret i aktier, men her foretrækker ATP at investere i store solide danske og udenlandske selskaber.
ATP’s største investering er Københavns Lufthavne, som ATP for nylig under stor opmærksomhed købte 27 procent af for 9 milliarder kroner.
Det skal nok blive en god investering for ATP, det har de i hvert fald været for den australske kapitalfond, som tidligere ejede aktierne. Men det skaber næppe mange flere danske arbejdspladser, at aktierne nu har skiftet ejer.
ATP har også store aktieposter i store firmaer som DONG/Ørsted og Novo Nordisk.
ATP er tilfreds med svindende formue
I første halvår af 2017 fik ATP et afkast på 15 milliarder kroner af investeringsporteføljen svarende til 2 procent af den samlede formue, hvilket ATP kaldte det stærkeste halvårsresultat i fem år.
Obligationsporteføljen gav et tab på 23 milliarder kroner, så den samlede formue faldt fra 759 milliarder kroner til 748 milliarder kroner.
Men nutidsværdien af ATP’s forpligtigelser, altså din og min pension, faldt med 20 milliarder kroner, altså endnu mere, så derfor er ATP meget tilfredse med resultatet, selvom formuen altså faldt.
Kun cirka 800 millioner kroner eller 0,1 procent af den samlede formue på 750 milliarder kroner er investeret i at skabe nye hightech-virksomheder ved at investere i venturefonde. Det er dette beløb, som iværksætterpanelet har foreslået skal øges.
For 0,1 procent er alt for lidt, hvis der skal skabes nye danske højteknologiske virksomheder, som vi kan leve af i fremtiden. Og hvis der ikke bliver skabt nye danske virksomheder, så vil de penge, som ATP udbetaler til pensionisterne en gang i fremtiden, ikke være meget værd.
Computerworld har tidligere kortlagt, hvordan der er skabt danske it-virksomheder for 220 milliarder kroner, men at de danske pensionsselskaber kun har fået del i under 1 procent af dette afkast, og at pensionisterne derved er gået glip af store afkast.
Alligevel er pensionsselskaberne meget tilbageholdende med at investere i nystartede it-selskaber. Pensionsselskaberne vil nemlig gerne have et forudsigeligt afkast, så de kan være nogenlunde sikre på at kunne leve op til deres garantier.
Så selvom det historisk har været en rigtig god forretning at investere i it-selskaber, så foretrækker ATP og pensionsselskaberne at investere i obligationer, ejendomme, vindmøller og stabile solide selskaber som for eksempel en lufthavn.
Invester for fremtiden
Men hvis alle pensionsformuerne bliver investeret i ejendomme og vindmøller, så får vi ikke skabt de virksomheder, som vi skal leve af i fremtiden.
Derfor er det en rigtig god ide at kigge på ATP’s formålsparagraf. ATP skriver i årsregnskabet, at selskabets ambition er at sikre pensionisternes købekraft, og det gør man ikke ved at investere i obligationer, der giver lavere rente end inflationen.
Man kan kun sikre pensionisternes købekraft, hvis man investerer pengene lidt mere aktivt.
ATP bør derfor fokusere på afkastet efter inflation og ikke kun på garantierne, og pensionisternes risiko øges ikke væsentligt ved, at én procent af formuen investeres i at skabe nye højteknologiske virksomheder. Det vil tværtimod være med til at sikre, at det danske samfund og de danske penge stadig er noget værd, når pensionerne en gang skal udbetales.
Her kunne ATP jo starte med at kigge indad, for ATP har allerede haft succes med at investere i virksomheder som Boozt.com, Asetek og Adform. Det er den slags investeringer og den slags hightech- og it-virksomheder, som vi har brug for flere af i Danmark.