Sikkerhedshul i Linux lammer webhoteller

En sårbarhed i Linux-kernen gør det muligt for en utilfreds webhotelkunde at få serveren til at gå i sort. Sårbarheden kan udnyttes, blot brugeren har FTP-adgang til serveren. Et lille program, som cirkulerer på internettet, kan bruges til at fryse sårbare Linux-servere.

Et sikkerhedshul, som er fundet i flere nye udgaver af Linux-kernen, kan udnyttes af bitre webhotelkunder til at få webhotellets servere til at gå i sort.

Der skal blot en lille stump kode til, før en bruger kan fryse hele systemet.

På internettet cirkulerer et lille program på godt 20 linjer, som er skrevet i programmeringssproget C.

En bruger med adgang til Linux-maskinen gennem en kommandoprompt kan afvikle programmet og lamme systemet.

Adgang gennem FTP eller CGI
Det er ifølge Linux-webstedet Linuxreviews.org tilstrækkeligt, at brugeren har adgang gennem FTP eller CGI.

Dermed vil langt de fleste webhoteller, som kører Linux, være sårbare over for, at en bruger kan lukke hele serveren ned ved at køre det lille program.

Ifølge sikkerhedsforumet Full Disclosure har programmet været anvendt mod netop webhoteller.

Det kan i mange tilfælde vise sig at være umuligt at finde synderen, da programmet får serveren til at gå ned, før logfilen kan blive opdateret.

Det er kun x86 og AMD64-versionerne af Linux, som er sårbare, men både 2.4 og 2.6-kernerne er sårbare ifølge Linuxreviews.org.

Din kerne er sårbar

- Antag, at din kerne er sårbar, medmindre du har en god grund til at tro andet, skriver Øyvind Sæther fra Linuxreviews i sin advarsel.

På systemer med en mere end én processor skal programmet afvikles én gang for hver processor for at få systemet til at lukke helt ned.

Der er udviklet en række opdateringer til Linux-kernen, som afhjælper sårbarheden.

Med de seneste opdateringer vil programmet stadig kunne køre, men det vil ikke få systemet til at gå helt i stå. Dermed kan programmet lukkes ned igen med en simpel kill-kommando, skriver Linuxreviews.org.

Flere Linux-distributører har udsendt opdateringspakker, som afhjælper sårbarheden.

Relevant link

Advarsel fra Linuxreviews




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere