Det kan godt være, at ERP-markedet efterhånden har mange årtier på bagen, og at de fleste danske virksomheder allerede har investeret store summer i ERP-løsninger.
Det er dog også et marked, hvor løsningerne konstant bliver videreudviklet og fornyet, og nye funktioner og teknologier bliver ved med at strømme til.
Det betyder også, at de fleste ERP-kunder har et vedblivende behov for at opgradere og tilpasse ERP-løsningerne. Det afspejles også i regnskaberne hos de danske ERP-leverandører.
Tjener godt med penge
I Computerworlds nye Top 100-undersøgelse har vi analyseret de seneste to årsregnskaber fra 499 danske it-virksomheder. Heriblandt er 24 virksomheder registreret i kategorien ERP-leverandører.
Læs også: Stor analyse af 499 danske it-firmaers regnskaber: Sådan går det netop nu i den danske it-branche
Vi har foretaget en nærmere analyse af regnskaberne fra 24 ERP-virksomheder, der indgår i dette års Top 100.
Overordnet set kan det konkluderes, at der er gode penge at tjene som ERP-leverandør i dagens Danmark. Flere af selskaberne ender ud med ganske flotte overskud, og kun fire af selskaberne ender med et underskud. Få overblikket over det nederst.
Top 100-undersøgelsen
Der er en række krav til de virksomheder, der indgår i Top 100-undersøgelsen. For at være med skal virksomheden enten have personaleomkostninger på 10 millioner kroner eller mere eller en opgivet omsætning på 20 millioner eller mere.
Top 100 tager udgangspunkt i fire målepunkter:
- Resultat af primær drift i forhold til lønomkostninger.
- Overskud efter renter og før skat i forhold til årets gennemsnitlige egenkapital.
- Resultat af primær drift i forhold til aktiver.
- Vækst i primær drift.
Læs mere om det her: Top 100: Nu finder Computerworld Danmarks dygtigste it-firma
Målt på sovereign-scoren er det Elbek & Vejrup, der ender på førstepladsen.
Aarhus-virksomheden med 122 ansatte har da også mere end fordoblet resultatet på bundlinjen fra forrige til seneste årsregnskab, så resultatet efter skat nu er et overskud på 22 millioner kroner.
Virksomhed | Sovereign-score |
Elbek & Vejrup A/S | 278 |
AlfaPeople Nordic A/S | 337 |
Pingala A/S | 357 |
Continia Software a/s | 376 |
Scales A/S | 406 |
SAP Danmark A/S | 474 |
Dynateam A/S | 756 |
Infor Danmark A/S | 781 |
Daxiomatic ApS | 853 |
Systemate A/S | 943 |
IFS Danmark A/S | 949 |
Amesto Solutions A/S | 959 |
Schilling A/S | 1122 |
Microsolutions A/S | 1142 |
Logos Consult A/S | 1185 |
JCD A/S | 1194 |
Columbus A/S | 1222 |
Datacon A/S | 1329 |
Iptor Supply Chain Systems Denmark A/S | 1465 |
Abakion A/S | 1585 |
Basware A/S | 1597 |
Proinfo A/S | 1675 |
EG A/S | 1806 |
Deltek Danmark A/S | 1822 |
Resultat før skat
Sovereign-scoren blot en af flere måder, man kan anskue en virksomheds succes på. En anden måde at rangere virksomhederne på er ud fra de rå resultater i regnskaberne - altså hvor mange penge, virksomhederne tjener.
Her er det SAP Danmark, der stryger til tops på listen, mens Columbus og Infor Danmark indtager de næste to pladser.
Elbek & Vejrup, der altså vinder ERP-kategorien samlet set, klarer sig også rigtig godt på dette punkt og ender på en fjerdeplads ud fra resultatet før skat.
Virksomhed | Resultat før skat |
SAP Danmark A/S | 149.128.000 |
Columbus A/S | 42.255.000 |
Infor Danmark A/S | 29.531.000 |
Elbek & Vejrup A/S | 28.259.000 |
Scales A/S | 14.638.000 |
AlfaPeople Nordic A/S | 12.583.000 |
Continia Software a/s | 7.289.000 |
Datacon A/S | 5.236.000 |
IFS Danmark A/S | 4.814.000 |
Daxiomatic ApS | 4.174.000 |
Pingala A/S | 3.314.000 |
JCD A/S | 2.040.000 |
Dynateam A/S | 1.967.000 |
Amesto Solutions A/S | 1.628.000 |
Schilling A/S | 1.471.000 |
Systemate A/S | 913.000 |
Logos Consult A/S | 801.000 |
Microsolutions A/S | 692.000 |
Abakion A/S | 204.000 |
Basware A/S | 150.000 |
Iptor Supply Chain Systems Denmark A/S | -4.081.000 |
Proinfo A/S | -12.317.000 |
Deltek Danmark A/S | -20.115.000 |
EG A/S | -241.500.000 |
Læs også:
Stor analyse af 499 danske it-firmaers regnskaber: Sådan går det netop nu i den danske it-branche
Top 100: Nu finder Computerworld Danmarks dygtigste it-firma
18 danske tele- og internetudbydere i hård kamp: Disse selskaber lander de bedste resultater
Analyse af regnskaberne fra 69 danske it-konsulenthuse: Her er de dygtigste konsulentfirmaer