Artikel top billede

Danske Abakion opkøber to it-selskaber

Abakion opkøber to virksomheder, der skal løfte omsætningen og overskuddet markant. De to virksomhedshandler er sket som såkaldte aktieswaps.

Det danske it-konsulenthus Abakion har fra starten af august købt to danske it-selskaber.

Der er tale om virksomhederne Dynateam CRM og Clevercode, der råder over henholdsvis seks og fire medarbejdere, hvilket bringer det samlede antal af medarbejdere hos Abakion op på 92 medarbejdere.

Handlerne er foregået som såkaldte aktieswaps, hvilket betyder, at de tidligere ejere af Dynateam CRM og Clevercode til sammen nu ejer lige under 12 procent af Abakion.

Det oplyser Abakions administrerende direktør Kenneth Kryger Gram til Computerworld.

Læs også: Kapitalfonden Axcel gør klar til at sælge it-selskabet Conscia

Mål om markant vækst på både top- og bundlinje

Abakion, der arbejder med udvikling og implementering af it-forretningsløsninger til mellemstore virksomheder og specialiserer sig inden for forretningssystemerne Dynamics NAV, Dynamics 365 Business Central og Dynamics 365 for Sales, havde i 2017 en omsætning på lidt over 70 millioner kroner.

Det resulterede i et overskud på omkring 400.000 kroner.

Med de to nye opkøb forventer selskabet at nå en omsætning på 90 millioner kroner i 2018, hvilket efter planen skal munde ud i et overskud på 10 millioner kroner, ifølge Abakion-bossen.

"De første syv måneder af året, har vi haft en vækst i omsætningen på 26 procent i forhold til samme periode sidste år. Vi har tidligere vækstet omkring 20 procent per år, så effekten af simpelt pakket forretningsløsninger med betaling per bruger per måned har accelereret vores vækst og øget indtjeningen betydeligt," skriver Kenneth Kryger Gram i en mail til Computerworld.

Læs også: Amerikansk kapitalfond køber svensk software-virksomhed for over 8,5 milliarder kroner

Ændrer regnskabsår

I forbindelse med de to opkøb skifter Abakion også regnskabspraksis.

Fra 1. august starter det nye regnskabsår, som inkluderer de to nye virksomheder.

Det afkortede regnskabsår fra 1. januar til 1. august ender med en omsætning på 47,9 millioner kroner og et overskud på omkring 5 millioner kroner, såfremt der ikke sker ændringer i den endelige revision.

Læs også: ATP og PFA køber ejendomsmæglernes software-leverandør

Her er nøgletallene for de to nye virksomheder

Dynateam CRM omsatte i 2017 omkring 5,9 millioner med et resultat før skat på 785.000 kroner.

Toplinjen hos Clevercode var på omkring 3,5 millioner kroner i 2017, mens bundlinjen viste 275.000 kroner.

Fra 1. august indgår de to nye virksomheder altså i Abakions resultater.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere