Artikel top billede

Har ikke styr på it-sikkerheden: Skat forsømmer at kontrollere it-sikkerhed i 200 it-systemer med fortrolige oplysninger

Rigsrevisionen kritiserer i en ny rapport Skat for ikke at føre tilstrækkelig kontrol med it-sikkerheden hos de virksomheder, der driver Skats it. Mere end 200 systemer er outsourcet.

Skat har ikke styr på sikkerheden hos de leverandører, der driver Skats it-systemer med fortrolige oplysninger om borgernes skatteforhold.

Det fremgår af en ny rapport fra Rigsrevisionen, hvori Skat kritiseres for ikke at føre tilsyn med sine leverandører.

Skat bruger mere end 200 forskellige it-systemer til at håndtere sine fortrolige oplysninger om borgere og virksomheder, og ifølge Persondataloven er det Skats ansvar at holde øje med it-sikkerheden hos de virksomheder, der driver systemerne for Skat – de såkaldte databehandlere.

Men den opgave løfter Skat tilsyneladende ikke.

”SKAT har ansvaret for, at de eksterne leverandører beskytter de fortrolige data, men fører ikke tilstrækkeligt tilsyn med leverandørernes it-sikkerhed. Fx rekvirerer SKAT generelle, men ikke specifikke revisorerklæringer om driften af 20 væsentlige og risikofyldte ældre it-systemer,” hedder det i Rigsrevisionens kritik.

Ingen indsigt i det offentliges it-sikkerhed

Skat skriver sig dermed ind i en kedelig tradition hos danske myndigheder, der systematisk bryder persondataloven, og det er tilsyneladende snarere reglen end undtagelsen, at det offentlige outsourcer håndteringen af følsomme oplysninger uden at kontrollere sikkerheden.

Computerworld kunne således for nylig fortælle, at ingen af de 16 kommuner, som Datatilsynet besøgte i 2016 førte tilstrækkeligt tilsyn med databehandlerne. Endnu værre står det til hos regionerne – ingen af dem har på noget tidspunkt kontrolleret sikkerheden hos de virksomheder, de outsourcer it-driften til.

Det kan du læse mere om her: Stikprøver afslører: Datasikkerheden sejler i danske kommuner og regioner

Fra næste år træder den nye persondataforordning fra EU i kraft, og der er lagt op til kæmpe bøder til virksomheder, der opbevarer persondata usikkert. Det er dog uklart, om det kommer til at betyde noget for de virksomheder, der opbevarer data for det offentlige. I de tilfælde er det nemlig den offentlige myndighed, der er ansvarlig for data, og den danske fortolkning af loven lægger indtil videre ikke op til, at myndigheder skal kunne straffes med bøder.

Persondataforordningen træder i kraft 25. maj 2018.

Computerworld arbejder på at få en kommentar fra Skat til kritikken

Læs også:

Persondata-ekspert om slap it-sikkerhed i det offentlige: "Vi ville ikke ane det, hvis svensk it-skandale foregik i Danmark"

[b]Datatilsynet om myndigheders dårlige databeskyttelse: "Vores mistanke bliver bekræftet for fuld udblæsning"[/b]




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer