Artikel top billede

Hackere angriber stor streaming-tjeneste: Nye afsnit af populære tv-serier stjålet

Den amerikanske tv-kanal og streaming-tjeneste HBO er blevet udsat for et cyberangreb. Hackerne har stjålet flere nye afsnit af populære tv-serier og lækket dem på internettet.

Det amerikanske tv- og filmselskab HBO er blevet angrebet af hackere, der har stjålet flere nye afsnit af selskabets populære tv-serier og lækket dem på internettet.

Det skriver mediet Entertainment Weekly.

HBO bekræfter angrebet og oplyser til Entertainment Weekly, at man undersøger sagen i samarbejde med politiet og eksterne sikkerhedsfirmaer.

”HBO oplevede for nylig et cyberangreb, der betød, at ophavsretsbeskyttet information blev kompromitteret,” skriver HBO i en udtalelse.

”Vi begyndte med det samme at efterforske sagen i samarbejde med ordensmagten og eksterne sikkerhedsfirmaer. Databeskyttelse er en topprioritet hos HBO, og vi tager vores ansvar for at beskytte data seriøst.”

Indtil videre er afsnit af serierne Ballers og Room 104 lækket på internettet efter angrebet, og hackerne hævder også at ligge inde med kommende afsnit af den populære fantasy-serie Game of Thrones.

Filmstudier er yndede hackermål

HBO-angrebet er dog langt fra første gang, at hackere kaster sig over store produktionsselskaber.

I april måned angreb en hacker streaming-tjenesten Netflix og stjal adskillige ikke-offentliggjorte afsnit af serien Orange Is The New Black, og værst er det gået ud over Sony Pictures, der i 2014 blev lagt ned af hackergruppen Guardians of Peace.

Hackerne stjal og lækkede adskillige Hollywood-film og slap angiveligt også afsted med økonomiske oplysninger og kildekode fra Sony.

Det kan du læse meget mere om her: Giga-hack mod Sony: Ny storfilm er allerede piratkopieret 500.000 gange




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere