Computerworld spørger:Hvad er vigtigt hos en it-leverandør - og hvem gør det rigtigt? Deltag og vind B&O-udstyr.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Nemmere og billigere adgang til juridiske dokumenter for tech-startups

Klumme: Udbuddet af gratis dokumenter er blevet så stort, at det er vanskeligt at navigere i og at finde frem til pålidelige dokumenter, som man har tiltro til indholdet af.

Det er efterhånden nogle år siden, at den juridiske del af en virksomhedsopstart kostede i dyre domme.

Dengang var man iværksætter overladt til advokatfirmaernes unåde ved forhandlinger og kontraktindgåelse i forbindelse med virksomhedsopstart, og man måtte betale dyrt for at få udarbejdet de nødvendige, juridske papirer.

Det er nu historie.

I kølvandet på den teknologiske udvikling er der opstået nye markeder, som har affødt en stigning i entreprenørskab og iværksætteri – ikke mindst inden for finansiel teknologi (FinTech).

Men nu ser vi også, at markedet for juridisk rådgivning undergår væsentlige forandringer (LegalTech), og også her spiller tech-startups en stor rolle.

Det store antal LegalTech-iværksættere har medført en efterspørgsel på de nødvendige juridiske papirer såsom stiftelsesdokumenter, vedtægter, ejeraftaler, ejerbøger, generalforsamlingsnotater og ansættelseskontrakter mv.

Som svar herpå er initiativer som startupdocuments.com, The Hub's værktøjer, Legaldesk, Rocketlawyer, Lawdepot, Business in a Box og mange flere kommet til verden for netop at tilbyde de lovpligtige eller strengt nødvendige selskabsdokumenter enten gratis eller til billige penge.

Andre eksempler på LegalTech blot i Danmark er Glitnr og Blue Data Management.

Svært at bevare overblikket

En drøftelse med iværksættere og founders giver dog paradoksalt nok et indtryk af, at udbuddet af gratis dokumenter nu er så stort, at det er vanskeligt at navigere i og at finde frem til pålidelige dokumenter, som man har tiltro til indholdet af.

Dette skaber en situation, hvor iværksætterne på sin vis fortsat er dybt afhængige af advokaternes involvering, hvilket ikke er medvirkende til at understøtte lavere transaktionsomkostninger.

Seneste skud på stammen af standard-dokumenter for startups er #CPHFTWAGMT.

Her er der tale om et sæt af selskabsdokumenter, der er udformet i fællesskab mellem iværksætterne, advokaterne og investorerne. Tanken er, at dette skaber gunstigere dokumenter, fordi disse afspejler både iværksætternes og investorernes interesser.

Således er det muligt fortsat at holde transaktionsomkostningerne lave for iværksætterne ved brug af standardiserede dokumenter, der er anerkendt i branchen som rimelige og velafbalancerede.

#CPHFTWAGMT blev skudt i gang til et arrangement søsat af græsrodsbevægelsen CPHFTW (Copenhagen For The Win).

Det blev i oplægget understreget, at de standardiserede dokumenter skal garantere, at behovet for advokatbistand sænkes, hvilket muliggør en automatiseret proces, hvor iværksættere og entreprenører kan fokusere på virksomhedens kerneaktivitet.

På baggrund af brugernes ønsker vil CPHFTW løbende oprette nye dokumenter, der imødekommer iværksætternes konkrete behov. CPHFTW regner med i løbet af efteråret at indkalde til en række åbne møder, hvor indholdet af dokumenterne drøftes.

For yderligere information om #CPHFTWAGMT se: https://contractbook.co/startup-documents

#CPHFTWAGMT bygger på Contractbooks platform og tjeneste og første version af dokumenterne er udarbejdet af Bird & Bird.

Læs også:

Danske it-startups rykker ofte til udlandet for at skaffe kapital: Pensionskasserne må på banen, så vi kan holde på arbejdspladserne

Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling. 

Har du en god historie eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt? 

Læs vores klumme-guidelines og send os noget tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere