Artikel top billede

Netcompany lander trecifret million-ordre på omstridt system til ATP

Netcompany løber med ordren på ATPs ombruste gigantsystem Social Pension, som KMD blev fyret fra i foråret. Ordren har en værdi på 320 millioner kroner. "Vi har bevist de sidste par år, at vi er ret gode til den her type løsninger, så jeg er stolt og glad," lyder det fra Netcompany-direktør André Rogaczewski.

Striden om ATPs ombruste megasystem Social Pension er slut.

Efter KMD i foråret fik sparket af Danmarks største pengetank, er der nu kommet klarhed over, hvem der skal levere systemet til en værdi på 320 millioner kroner.

Det bliver Netcompany, der får lov til at levere systemet, der blandt andet udbetaler pension til landets folkepensionister.  

Det skriver ATP og det bekræfter direktør for Netcompany, André Rogaczewski overfor Computerworld via en telefon fra Sydfrankrig.

"Selvfølgelig er vi glade i dag, og vi rækker hænderne i vejret. Der er ingen tvivl om, at det er en stor tillid, der bliver vist os. Social Pension er en af de helt store kernesystemer i det danske velfærds-setup. Det er et forretningskritisk-system, men vi venter med at fejre det, indtil vi har leveret det til rette tid og budget," siger han.

Et afgørende system

Selve dagens ordre lyder på udviklingen af et nyt it-system til administation og dannelse af udbetalingsgrundlag for Social Pension for Udbetaling Danmark. 

Et system som i fremtiden blandt andet skal bruges til at udbetale folkepension til landets 1,2 millioner folkepensionister. 

Det er et af de mere ombruste udbud i år, der i dag har fundet sin leverandør, og derfor er man hos Netcompany også særligt glade for at lande dagens ordre.

”Det er altid et stærkt felt, man er oppe imod, og vi har respekt for, at der er forskellige måder at løse det på. Vi har bevist de sidste par år, at vi er ret gode til den her type løsninger, så jeg er stolt og glad. Vi tager det aldrig som en selvfølge at vinde den her slags. Jeg er glad og overrasket," siger André Rogaczewski til Computerworld. 

Selvom direktøren officielt er gået på ferie, så er han stadig glad for ordren. 

”Jeg tror ikke, at jeg kommer til at fejre det, jo det kan godt være, at der kommer et ekstra glas rødvin på bordet i aften.”

KMD ude i kulden

Det er anden gang, at udviklingen af udbetalingssystemet Social Pension er i udbud. Første gang vandt KMD udbuddet, men grundet stor utilfredshed, forsinkelser og "dårlig projektledelse" (ifølge ATP), fyrede ATP KMD som leverandør. 

Det kan du læse mere om her: ATP fyrer KMD efter måneders utilfredshed: KMD mister kæmpeordre

Efterfølgende blev KMD via udbudsloven nægtet at deltage i kampen om de 320 millioner i anden omgang.  

Læs mere om konflikten mellem parterne her: KMD scorer 23 millioner kroner om måneden på ikke at levere offentligt it-system til aftalt tid

Konflikten omkring systemet er ikke slut. ATP forlanger astronomiske 881 millioner kroner i erstatning fra KMD, og KMD-direktør Eva Berneke har ligeledes meldt ud, at KMD ønsker at sagsøge ATP for fyringen. 

Det kan du læse mere om her: KMD vil sagsøge ATP efter fyring: ATP's indsats har været ‘mangelfuld, forsinket og fejlbehæftet.'




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer