Årets største spilmesse finder sted om cirka to ugers tid i Los Angels, og som altid forventes der masser af overraskelser og nyheder på årets E3-messe.
Microsoft har bekræftet at de er klar til at vise deres nye Scorpio-konsol, mens Nintendo vil vise hvordan den planlægger at bevare store momentum som de lige nu har med deres Switch.
For Sony handler det i højere grad om blockbuster-titler der skal sikre at førertrøjen forbliver hos dem.
Men frem for at snakke hardware har vi her samlet tre titler som allerede er blevet annonceret, og som vi stærkt forventer at høre mere om når det løber over staben fra den 13 til den 15 juni.
Red Dead Redemption 2
Forventningerne kan nærmest ikke blive større til Rockstars kommende efterfølger til deres western-fortælling, der ikke kun sejrede kommercielt på PlayStation 3 og Xbox 360, men også vidt og bredt anses som et af de bedst fortalte og mest velvirkende spileventyr til dato.
En af de bonusser der følger med når man laver hits af så massivt et format som Grand Theft Auto-serien, er at man også ofte får al den kreative frihed og tid, som mesterlige spilfortællinger kræver, og det er et af de store aspekter som i længere tid er blevet udnyttet til fulde af de talentfulde folk hos Rockstar Games.
Egentlige detaljer om efterfølgeren er således også sparsomme, og ud over at fortællingen denne gang skulle omkredse syv forskellige karakterer, inkludere muligheder for både de der ønsker at opleve det hele solo, samt de der hellere vil på opdagelse med vennerne, ved vi ikke meget.
Vi forventer dog at der igen vil blive tale om en enorm, åben verden hvor man selv får lov til at sætte dagsordnen, og hvor begrænsningerne er få, uanset om man ønsker at gå nogenlunde retfærdigt til værks, eller hellere ønsker at leve livet som eftersøgt bandit.
Samtidigt er der ikke nogen tvivl om at de ekstra hestekræfter som de nuværende konsoller byder på, vil gøre udviklerens store visioner godt.
Det er dog svært at huske hvornår Rockstar Games sidst har skuffet, og særligt deres storsatsninger har for vane at blive til noget ganske specielt. Vi glæder os derfor enormt til at høre mere om denne nye storsatsning.
Læs også: Anmeldelse: Superman er blevet træt af sin dukse-rolle i Injustice 2
Spider-Man
Forsøgene på at lave et godt superhelte-spil er næsten lige så mange som forsøgende på at lave en god superhelte-film, og desværre er kvaliteten ofte ligeså mangefuld i de interaktive version, som der foregår på det store lærred.
En af de helte der er blevet ramt værst er Spider-Man, der dog nu endelig (delvist) er kommet i folden hos Marvel Studios filmafdeling igen. Det er måske denne fornyede tro på at edderkoppe-drengen kan være succesfuld andre steder end i tegneseriehæfterne, der også har igen har givet tiltro til en proper spilversion, og ambitionerne er store.
Til at udvikle det hele har Marvel og Sony således allieret sig med Insomniac Games, der foruden at have et bagkatelog af store hits som Ratchet and Clank og Spyro-serierne, også er en af de udviklere som alle dage har haft et særlig tæt forhold til Sony. Det er derfor ikke overraskende at det nye Spider-Man kun er sat til at udkomme til PlayStation 4.
Indtil videre er det kun blevet til en enkelt teaser-trailer, men at dømme ud fra den ser udviklerens fokus ud til at være brugt de rigtige steder.
Forvent derfor en åben spiloplevelse, hvor særligt det at kunne bevæge sig rundt på Spider-Mans unikke vis, vil være en stor del af oplevlesen.
Ligeledes har udvikleren allerede flere gange vist at de ved hvor man sørger for solid action og skarp kontrol, og med så stor en licens ville det undre os, hvis denne del af oplevelsen derfor heller ikke ville sidde i skabet.
Læs også: Anmeldelse: Switch-versionen af Mario Kart byder på få nyheder, men er stadig fantastisk
Far Cry 5
Trods solid udførsel og stor succes, har det virket som om Ubisoft har haft svært ved at genfinde den kreative gnist der gjorde Far Cry 3 til noget ud over det sædvanlige med series nyeste udgivelser.
Men opfindsomheden og fokusset ser ud til at være genfundet, hvis man skal dømme ud fra de små glimt som der indtil videre er blevet vist af seriens femte kapitel.
Vi sendes ikke længere mod fortidens uvante rammer eller glemte øer med skumle baggrundshistorier, men placeres i stedet solidt i den amerikanske stat Montana, hvor udvikleren har placeret den fiktive og korrumperede region Hope County.
En dommedags kult har slået kløerne i lokalbefolkningen, og hjernevaskelse, massemord og kaos er resultatet.
Mange har allerede spekuleret i, hvorvidt der gemmer sig slet skjult politisk undertone i historien rettet mod den nuværende regering. Uanset om det er sagen eller ej og om vi kommer til at se mere til det i det færdige spil, synes oplægget dog at være perfekt til den blanding af action, udforskning og åben tilgang til løsning af udfordringer, som Ubisoft efterhånden har specialiseret sig i med serien.
Vi ser frem til igen at få lov til at rydde op i det hele, mens Ubisoft forhåbentligt igen står klar med en skurk ligeså velspillet og uhyggelig Far Cry 3's Vaas.
Læs også: Anmeldelse af Mass Effect Andromeda: Kringlet start på stort opsat rum-opera