Formanden for Dansk Metal, Claus Jensen, er ivrig efter at gøre op med fordommen om fagbevægelsen som bagstræberiske maskinstormere.
For hans største bekymring er ikke, at den teknologiske udvikling går for hurtigt. Tværtimod.
"Min frygt er, at vi ikke er risikovillige nok i Danmark, og jeg er bekymret for, at de danske virksomheder ikke investerer nok i ny teknologi. Det betyder, at vi mister momentum i forhold til andre lande," siger han til Computerworld.
5.000 flere robotter
Konsekvensen af sådan en udvikling kan være, at danske arbejdspladser går tabt.
Derfor har Dansk Metal en helt konkret ambition på erhvervslivets vegne, der handler om, at danske virksomheder i løbet af de kommende år skal have installeret 5.000 ekstra robotter, hvilket vil bringe antallet af robotter per industriarbejder op på samme niveau som i Sydkorea, der er verdens førende robot-nation.
Det fortalte Metal-formanden, da han i sidste uge indtog scenen på konferencen Beyond Data, hvor Computerworld efterfølgende fangede ham til et interview.
Claus Jensen, hvordan sælger du sådan en ambition til dine medlemmer. For dem er det vel mere naturligt at bekymre sig om at miste sit job til en robot i morgen, end om en udvikling, der måske først slår i gennem om 10-15 år?
"Jeg tror helt sikkert, at det er en ambition, som vores medlemmer er interesseret i. Ligesom alle andre borgere bekymrer de sig for, hvad deres børn skal leve af det. Jeg tror, at mange danskere er drevet af et ønske om, at vores børn skal have det endnu bedre, end vi selv har haft.
Hvilken rolle kommer Dansk Metals medlemmer til at spille i en fremtid, hvor vi kan forvente, at flere og flere jobfunktioner bliver automatiseret.
"De skal betjene robotter. Min egen søn er i lære som industritekniker, og han sidder og arbejder med algoritmer, hvor han blandt andet skal få robotter til at arbejde sammen med store fem-akslede fræsemaskiner."
Bliver din søn og hans kolleger så medlemmer af Dansk Metal? Ender de ikke som medlemmer af Ingeniør-forbundet?
"Min søn er medlem af Dansk Metal. Men hvis han ender som ingeniør, vil jeg også være glad for det. Men man skal ikke have et falsk billede af, hvad en industritekniker eller en flymekaniker laver. De er på et uddannelsesniveau, hvor de i mange andre lande vil blive kaldt for ingeniører."
Hvordan vurderer du udviklingen på den korte bane. Kan du ikke frygte, at vi på den korte bane kommer til at se en udvikling, der på kort sigt kan have en negativ effekt på antallet af arbejdspladser?
"Nej. Folk har altid været bange for den teknologiske udvikling. Jeg tror også, at hulemændene blev bange, da de opdagede ilden. Men i dag er vi glade for, at de ikke bare pissede på den og aldrig kom videre."
Vi skal tale mindre om flyvende biler
Vi lever i en tid, hvor folk taler om kunstig intelligens, flyvende biler og hvor Tesla-stifteren Elon Musk åbenbart taler om, at mennesker skal have indopereret en computer-chip i hjernen.
Men Claus Jensen frygter, at denne type lettere verdensfjerne diskussioner risikerer at afspore debatten og skabe en unødig frygt for ny teknologi hos danskerne.
"Jeg frygter, at vi med al den her snak om flyvende biler og selvlysende træer risikerer at skræmme alt for mange danskere. Vi skal have en realistisk tilgang, hvor vi finder en balance, der betyder, at vi kommer længere fremme i skoene på den teknologisk front uden at lade os rive med af et eller andet månebase-alpha-projekt," siger han.
Læs også: Se alle medlemmerne: Her er Lars Løkkes helt nye disruptionråd