Alene fremkomsten af de selvkørende biler kan udrydde tusindvis af chauffør-job i den danske transportsektor, men også sekretærer, bogholdere og telefonsælgere kan imødese en svær fremtid, når der gøres yderligere fremskridt inden for kunstig intelligens.
Det kan du læse mere om her: Disse job er mest i risikozonen: Vil næsten helt sikkert blive erstattet af it-systemer inden for de kommende år.
Det er formodentligt en af årsagerne til, at det nye regeringsgrundlag fra Venstre, Konservative og Liberal Alliance lægger op til at indføre et såkaldt "Disruptionråd," der skal undersøge, hvordan teknologi og globalisering kommer til at påvirke fremtidens arbejdsmarked.
Ideen bliver især hilst velkommen af LO, der så sent som i sidste uge fremsatte et lignende forslag. Det skete ved LO-konference "Arbejdsmarked 4.0" på Hotel Nyborg Strand, hvor både statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen deltog.
I LO's version blev rådet dog kaldt for et digitaliseringsråd, men i hovedtræk er indeholdet det samme, lyder det fra LO-formand Lizette Risgaard.
"Jeg er meget glad for, at regeringen har valgt at lytte til vores forslag om at nedsætte et Disruptionråd. Rådet skal sikre, at vi kan håndtere den enorme omstilling, som vi ikke bare står overfor, men står midt i med den såkaldte fjerde industrielle revolution," siger Lizette Risgaard til Computerworld.
Råd skal arbejde hurtigt
Hun mener, at det er helt afgørende, at der bliver sat fokus på problemstillingen øjeblikkeligt. For i løbet af få år vil det få helt konkrete konsekvenser for de danske lønmodtagere.
Eksempelvis anslår den danske centrum-venstre-tænketank Cevea og fagforbundet HK i en analyse, at 876.000 danske job risikerer at blive automatiserede i løbet af de kommende år. Forskning fra Oxford University viser, at 47 procent af alle amerikanske job risikerer at blive overflødiggjort.
"Der er ingen tvivl om, at almindelige danske lønmodtagere vil opleve, at den her udvikling kommer til at påvirke dem," siger Lizette Risgaard.
Både LO og Regeringen har tilsyneladende hentet inspiration i det Globaliseringsråd VK-regeringen i 2005 nedsatte for at få inspiration til at løse globaliseringens udfordringer.
Lizette Risgaard mener dog, at den teknologiske udvikling har så meget fart på, at rådet skal arbejde betydeligt hurtigere end Globaliseringsrådet, der tog fire år om at færdiggøre sit arbejde.
Men ærligt talt Lizette Risgaard er den slags råd ikke noget man kræver nedsat, når man ikke rigtigt ved, hvad man ellers skal gøre?
"Nej, det mener jeg bestemt ikke. Vi mener, at det er vigtigt at nedsætte et sådant råd, fordi det er afgørende, at vi skaber fælles handlekraft og konsensus om, hvordan vi skal gribe problemet an. Derfor er det vigtigt, at vi har et råd med repræsentanter fra blandt andet fagbevægelsen, arbejdsgiverne og eksperter fra uddannelses- og forskningsinstitutionerne," siger hun.
Læs også: Topforsker: Sådan undgår du at miste dit job til et it-system eller en robot
Ved LO-konferencen i sidste uge deltog den svenske topøkonom Carl Benedikt Frey, der er forsker ved Oxford University.
Han tegnede et yderst dystert billede af fremtiden og forudså, at relativt velbetalte job i middelklassen vil forsvinde, mens den største jobvækst i fremtiden vil komme fra service-job med lave lønninger.
Trods sin bekymring deler Lizette Risgaard dog ikke helt Carl Benedikt Frey pessimisme.
"For 100 år siden vidste vi heller ikke, at jobtitlen 'truckfører' vil eksistere i dag. Derfor jeg tror på - at der ligesom dengang - også i fremtiden vil opstå nye job, som forhåbentligt er både sjovere og bedre, end dem vi har i dag."
Det lyder som en afmålt optimisme fra din side. Hvad bygger du den på?
"Jeg vil gerne understrege, at jeg ikke mener, at der er noget quick fix på denne problemstilling. Men jeg tror, at vi er bedre rustet til at møde fremtiden, hvis vi ikke lader os tryne af den teknologiske udvikling, men i stedet forholder os åbent overfor de muligheder, der følger med udviklingen," siger hun.
Robotter kan modvirke nedsledning
Lizette Risgaard ser eksempelvis et stort potentiale i det samspil, der kan opstå mellem maskine og menneske.
Ikke mindst i de job, hvor der er stor fysisk belastning og risiko for nedslidning, hvilket hun mener kan være medvirkende til at holde folk på arbejdsmarkedet i flere år.
"Det ser vi blandt andet på industriarbejdspladserne, hvor medarbejderne ofte er en del af innovationen og er med til at kvalificere brugen af robotterne."
Er vi derhenne, hvor jeres medarbejdere i højere grad skal se sig selv som it-medarbejdere?
"Det er måske så meget sagt. For jeg er sikker på, at der i fremtiden også vil være brug for manden og kvinden på gulvet, men der er jo allerede i dag rigtig mange af LO's medarbejdere, der arbejder med ny teknologi i deres arbejde," siger hun.
LO ser især efteruddannelse som en central del af løsningen på problemerne, men Anders Hvid, der er CEO og medstifter af rådgivningsfirmaet DareDisrupt, mener langt fra at traditionel efteruddannelsen er tilstrækkeligt.
"Jeg har været til et væld af konferencer om emnet, der er arrangeret af fagbevægelsen. Her er budskabet altid det samme: Opkvalifcering og mere uddannelse. Men i bedste fald er det utilstrækkeligt. I værste fald er det fuldstændig spild af tid," siger han.
Anders Hvid mener, at vi risikerer at uddanne folk til færdigheder, som alligevel blive forældede i løbet af meget kort tid.
Tværtimod mener han, at vi i løbet af de kommende år vil opleve, at det takket være teknologier som augmented reality bliver muligt for ufaglærte arbejdere at løse mere og mere komplekse opgaver.
"Allerede i dag ser vi, at der er kommet flere augmented reality-briller, der gør det muligt at give folk instruktioner og vejledninger, mens de arbejder. BMW har lavet en brille, der giver mekanikerne instruktioner og General Electric har lavet en brille, der giver instruktioner og tjeklister til folk, der arbejder på boreplatforme," fortæller han.
Læs også: Alle fabler om disruption for tiden - men begrebet stikker dybere end vi egentlig tror
Hvorfor disruption?
Anders Hvid undrer sig desuden over, at regeringen har valgt at døbe rådet 'Disruptionrådet'.
"Disruption beskriver jo den her forstyrrelse, der slår en masse gamle virksomheder ihjel og lader nye virksomheder blomstre op på deres bekostning. Det tror jeg i virkeligheden ikke, at der er ret mange af os, der ønsker at se," siger han.
I stedet mener han, at udvalgets navn snarere bør signalere, at vi er interesseret i at transformere vores eksisterende industri, så den bliver konkurrencedygtig i den digitale tidsalder.
"Jeg sidder i et udvalg i EU, hvor der også sidder en del professorer og river sig i håret, mens de diskuterer, hvordan vi kan skabe mere disruptive innovation i Europa. Men det undrer jeg mig altid lidt over. For er det virkeligt et mål i sig selv at smadre nogle gammelt," siger han.
Ikke desto mindre ser Anders Hvid positivt på udvalget. For ligesom Lizette Risgaard mener han, at det kan få store konsekvenser for danskerne, hvis vores samfund ikke tilpasser sig til den nye virkelighed, der er ved at blive skabt med fremkomsten af kunstig intelligens af automatisering.
"Vi har en samfundsmodel, der er ekstremt modtagelig overfor de negative konsekvenser af digitalisering og automatisering, og vi risikerer ganske enkelt, at den falder sammen, hvis vi ikke gør noget. Det kan betyde stor arbejdsløshed og arbejdsløshedskasser, der bryder sammen, hvilket vil få store konsekvenser for folk på bunden af samfundet," siger han.
Det er derfor Anders Hvids forhåbning, at udvalget vil fokusere på nogle af de svære spørgsmål, som han mener, at den teknologiske udvikling vil konfrontere os med.
Det er eksempelvis spørgsmål om, hvordan vores folkepension, forsikringsordninger og arbejdsmarkedpensioner skal indrettes i fremtidens samfund.
Læs også:
Professor: Vi kan vælge den gode, den onde eller den grusomme løsning for fremtidens job
