Artikel top billede

(Foto: Astralis)

Skat slår fast: Esport og computerspil er sportsgrene

Debatten om hvorvidt computerspil på konkurrenceniveau er en sportsgren eller ej får nu uventet indspark fra Skat: Esport er en sportsgren.

Computerspil på konkurrenceniveau er en sport.


Det skriver Skat i et svar om den såkaldte sportspension, der handler om, hvorvidt professionelle udøvere af esport skal kunne kunne indbetale til en sportspension.

Svaret fra Skat er et klart og tydeligt ja.

Det sidestiller esports-udøvere som spillerne fra Counter Strike-holdene Astralis eller North med atleter som Jeanette Ottesen og Caroline Wozniacki.

En sportspension er en ratepension, som spillerne kan indbetale til og som kan udbetales, når spillerne ikke længere spiller professionelt.

Skat har taget spørgsmålet op efter en ikke-navngivet professionel esport-spiller har taget kontakt til Skat.

Til spørgsmålet skrives der:

"At være professionel e-sportsudøver er et fuldtidsarbejde. 'Spørger' træner typisk 7-10 timer de dage, hvor han/hun ikke er afsted til turneringer. Træningen består af såvel strategi/teknik/kamptræning i samarbejde med en professionel træner i selve spillet samt fysisk træning af hele kroppen. Den mentale del trænes via en ansat sportspsykolog."

Skat skriver i sin begrundelse, at:

"SKAT har i den forbindelse lagt vægt på spørgers beskrivelse af sit træningsprogram og de fysiske krav, herunder hurtig reaktionsevne, der efter det oplyste må anses for påkrævet, for at være professionel Counter-Strike spiller." 

Du kan læse hele svaret her.

Sport eller ej

Netop spørgsmålet om hvorvidt esport skal være en sport eller ej, er i disse dage endnu en gang oppe og vende.

Skærtorsdag har DIF, DGI, foreningen e-sport Danmark og Københavns Kommune stormøde om netop det spørgsmål i forbindelse med Copenhagen Games, der er en af de største esports-arrangementer i Danmark.

Esport som fænomen er i hastig vækst, og særligt i Danmark har vi nogle af verdens bedste spillere.

Counter Strike-holdet Astralis ligger i dag som nummer et på verdensranglisten, og en af verdens mest populære spillere i spillet League of Legends er en dansker ved navn Søren Bjerg.

Finalen i The League of Legends i 2016 havde højere seertal, end sidste og afgørende kamp i NBA finalen samme år, hvor Cleveland Cavaliers sejrede over storfavoritterne fra Golden State Warriors. I alt så 36 millioner mennesker med i League of Legends, mens 'kun' 31 millioner så med i NBA finalen.

I forbindelse med Astralis' sejr i "VM"  i Counter Strike i starten af 2017, bød den københavns kultur- og fritidsborgmester, Carls Christian Ebbesen på rådhuspandekager - fuldstændig som med andre atleter.

Er computerspil på konkurrenceniveau en sportsgren? Giv din mening til kende i kommentarfeltet.

Læs også: Esport buldrer frem - men er det overhovedet sport?




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere