Artikel top billede

Brexit-effekten: It-milliarder risikerer at forsvinde ud af Storbritannien

Frygten for at mangle dygtige it-folk, når Brexit-tæppet går ned mellem EU og Storbritannien, får mange britiske spil-firmaer til at overveje at flytte væk. Dermed står Storbritannien til at miste milliardomsætning alene fra computerspilsalget.

Omkring 40 procent af de britiske spil-firmaer overvejer at sige game over og flytte hele eller dele af deres udvikling ud af Storbritannien, efter nationen har lagt Brexit-kursen væk fra EU.

Det skriver BBC oven på en undersøgelse foretaget af den britiske spil-brancheforening Ukie, som har spurgt 75 af Storbritanniens omtrent 2.000 spilfirmaer om deres fremtid i kølvandet på Brexit-beslutningen.

Årsagen til den mulige storflugt fra hjemlandet ligger for knap 60 procent vedkommende i frygten for, at en EU-løs fremtid vil betyde mangel på mulighed for at tiltrække it-talenter.

"Hvis ikke britiske selskaber kan tiltrække de nødvendige talenter i en meget konkurrerende, innovativ og global industri som spiludvikling, er flere firmaer nødt til at flytte og dermed tage jobs og økonomiske muligheder med sig," lyder konklusionen fra brancheorganisationen Ukie oven på undersøgelsen.

Milliarder kan forsvinde

Samtidig bliver der i undersøgelsen også peget på, at mange britiske spilfirmaer frygter, at de vil have svært ved at leve op til datareglerne, når de skal have britiske data i en pulje, og EU-data i en anden.

Også adgang til EU-udviklingskroner angives som en årsag til, at spilfirmaer overvejer at pakke flyttekasserne.

Hvis spil-firmaer står fast på deres nuværende udmeldinger, vil de økonomiske konsekvenser af spil-selskabernes udflytning uden tvivl kunne mærkes,

For den britiske spilindustri omsætter årligt for over 25 milliarder kroner samlet i et marked, der er stærkt præget af vækst.

Læs også: Spilbranchens vilde vækstrater fortsætter: Runder milliard-milepæl i 2017

Vil kæmpe for talenter

I og omkring den britiske regering nedtones risikoen for årsagerne til, at der kommer masseflugt fra blandt andet landets spilindustri, fordi den ikke kan tiltrække de skarpeste udviklere.

I en udmelding fra landets Kultur-, Medie- og Sportsministerie lyder det således:

"De kreative industrier i Storbritannien er nogle af vores største succeshistorier, og vi vil sørge for, at Storbritannien forbliver verdensleder inden for computerspilsproduktionen."

Hvordan det helt konkret skal gøres, kommer ministeriet ikke ind på, men fortsætter:

"Som vores premierminister har gjort klart, skal vi fortsat tiltrække de mest lysende og bedste globale talenter. Og vi vil fortsat arbejde sammen med de kreative industrier for at opsøge de spændende muligheder, der vil komme fra Storbritanniens nye plads i verden."

Læs også:
Noget stort er under opsejling: Pludselig opruster it-giganterne med tusindvis af it-jobs i London

Oracle og Microsoft i tænkeboks efter EU-exit: Vil intet som helst sige




IT-JOB

Cognizant Technology Solutions Denmark ApS

Kinaxis Sr. Solution Consultant

Capgemini Danmark A/S

SAP Engagement Manager

Netcompany A/S

Test Consultant
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan automatiserer du med Copilot

Høst fordelene og sæt strøm til processerne med Microsofts alsidige AI-assistent.

06. februar 2025 | Læs mere


Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere