I midten af januar fik Jan Ivan Breumby et godt tilbud: Han kunne købe en online-hobbybutik med bryggeri-udstyr i et dødsbo efter den tidligere ejer, der var død ganske pludseligt i en ung alder.
Efter noget betænkningstid og samtaler med afdødes far besluttede Jan Ivan Breumby at slå til.
Herefter startede en hel myriade af udfordringer for Jan Ivan Breumby, da han ved overtagelsen af dødsboet ikke havde fået passwords med til blandt andet hobbybutikkens hostingudbyder, backend-modulerne og til administrationen af domænet hos DK Hostmaster.
"Jeg tænker, at disse problemer må der være andre, der løber ind i på et tidspunkt, når folk i vores digitaliserede tidsalder dør. Det kan jo ske pludseligt, og der er jo også folk på 50 og 60, der har webbutikker," forklarer Jan Ivan Breumby om sin begrundelse for at kontakte Computerworld.
Hvad er dit password?
Første udfordring med det digitale dødsbo kom hos hostingudbyderen Meebox, der nogenlunde samtidigt med dødsfaldet blev overtaget af selskabet UnoEuro.
"I første omgang sagde de til mig, at enhver jo kunne ringe og sige, at de havde overtaget et dødsbo og derpå forlange adgang til domænet og de underliggende systemer," forklarer Jan Ivan Breumby og fortsætter:
"Efter en uges dialog kom vi dog frem til, at jeg kunne fremsende skifterets-erklæringen, hvilket de godtog. Jeg tilbød dem også at ringe til advokaten for dødsboet, men det var vist ikke nødvendigt," siger han.
Dermed havde Jan Ivan Breumby ved indgangen til februar kontrol til hobbybutikkens lagerhotel.
Herfra kunne han dog ikke umiddelbart få videre entre ind til de mange butiksmoduler, som den tidligere, nu afdøde ejer havde tilkøbt hos e-shops-leverandøren PrestaShop.
Da ingen helt præcis vidste, hvilken mail-adresse afdøde havde brugt, måtte Jan Ivan Breumby med hjælp fra de efterladte gætte sig frem til den mailadresse, der var knyttet til webshoppen.
På PrestaShops support-side måtte han derfor trykke på knappen "Jeg har glemt mit password", hvorefter der blev genereret en adgangskode, der røg til afdødes mail.dk-mailadresse, som var gættet rigtig.
"Lige i dette tilfælde var det endda så heldigt, at afdødes kæreste modtog kopier af visse af afdødes mails, så hun kunne se og fremsende passwordet til mig. Og herefter kunne jeg så komme ind i selve butiksmodulerne fra PrestaShop," forklarer Jan Ivan Breumby.
Stævnet for 146 kroner
Så heldig var den nye butiksindehaver dog ikke hos Google.
For afdøde havde indgået en adword-aftale med Google, som afdøde skyldte 146 kroner ved sit dødsfald.
Afdødes kæreste havde inden overdragelsen af dødsboet forsøgt at kontakte Google og få aftalen stoppet ved, at hun sendte en check eller på anden måde betalte de resterende 146 kroner.
Googles svar var dog, at hun skulle logge ind på adword-brugerens konto og få betalt. Dette var dog ikke muligt, og hun kunne ikke få tilsendt en ny adgangskode til afdødes mail, som hun selv havde læseadgang til.
Dermed måtte både den efterladte kæreste og Jan Ivan Breumby skyde en hvid pil efter at betale rest-regningen på 146 kroner til Google.
"Advokaten for dødsboet havde tidligere indrykket en annonce i Statstidende, hvor alle kreditorer inden for to måneder kan gøre krav på tilgodehavender. Her har Google ikke meldt sig, og nu modtager jeg ugentligt rykkere fra Google," forklarer Jan Ivan Breumby.
Han fortæller, at han ikke kan gøre så meget andet end at slette mails fra adword-selskabet, selvom tonen bliver mere og mere hidsig i meddelelserne.
"Nu har de så truet mig med en retssag på grund af de 146 kroner, selvom jeg jo ikke har indgået aftalen om adwords. Jeg sletter bare disse mails, for det er også begrænset, hvor meget tid jeg kan bruge på tidligere indgåede aftaler, som jeg intet har med at gøre," forklarer han til Computerworld.
DK Hostmaster forlanger dødsattest
En af de større udfordringer i forløbet har været dialogen med DK Hostmaster, der administrerer .dk-domænerne for Danmark.
Efter flere mails frem og tilbage med forkert stavet domænenavn og generelle misforståelser kunne Jan Ivan Breumby ikke umiddelbart blive sat ind som den nye registrant.
"Derfor foreslog jeg, at jeg lighed med sagen hos hostingudbyderen kunne sende en skifteretserklæring fra advokaten, hvorefter jeg fik overdraget domænet, så tingene stod i mit navn," siger Jan Ivan Breumby.
Så let skulle det dog ikke gå, for DK Hostmaster forlangte en dødsattest, hvilket fik Jan Ivan Breumby til at spærre øjnene op.
"Jeg havde jo indgået en overdragelseskontrakt med advokaten for dødsboet, og skifteretserklæringen med stempler og underskrifter fra byretten lå også klar. En dødsattest er derimod typisk udfærdiget af en læge, og den handler om, at en person rent faktisk er død, og der står altså intet om håndteringen af domæner i sådan en," siger han.
Kom ind ad bagdøren
Efter en uges yderligere telefon- og mailkorrespondancer frem og tilbage med DK Hostmaster, fik advokaten for dødsboet til sidst overdraget domænenavnet.
Dette var Jan Ivan Breumby ikke helt tilfreds med, da han havde købt dødsboet, og advokatens taxameter desuden begyndte at tikke hver gang, der blev taget kontakt til ham.
"Jeg klagede til DK Hostmaster, og skulle udfylde skemaer og betale klagegebyr på 500 kroner, men man ville ikke godtage det som en berettiget klage. Det er jo lidt ærgerligt, når vi har at gøre med et statsmonopol," siger Jan Ivan Breumby.
Alligevel fik Jan Ivan Breumby i sidste ende adgang til domænet, da advokatens sekretær fremsendte alle oplysninger modtaget fra DK Hostmaster, hvorefter han selv kunne logge ind og indsætte sig selv som ejer og registrant af domænet.
"Jeg synes nu, at forløbet hos DK Hostmaster lugtede langt væk af magtfuldkommenhed," siger Jan Ivan Breumby.
DK Hostmaster: Vi skal være sikre
Computerworld har været i kontakt med både DK Hostmaster og Google for at forhøre, hvorfor en ny indehaver af en online-butik fra et dødsbo skal have sådan en besværlig start med den overtagede virksomhed.
DK Hostmaster ønsker ikke at kommentere den konkrete sag. Domæneorganisationen men forklarer i stedet, at praksis ved dødsfald for en person med brugsret til domænenavn er, at der kan omregistreres til arvinger eller en bobestyrer/advokaten ved et dødsbo.
"For at vi kan se, hvem der er retsmæssig arving eller bobestyrer, skal vi se en attest fra skifteretten, hvor dette fremgår. Vi kan ikke omregistrere et domænenavn til andre, end der står på dette dokument," forklares der fra DK Hostmasters kommunikationsafdeling.
Her er det eksempelvis essentielt, at en bobestyrer/advokat, der har overtaget et bo, giver DK Hostmaster besked om, at der er en ny ejer af et domæne.
"Det(te) skal selvfølgelig dokumenteres, da det handler om retssikkerhed. Hos DK Hostmaster skal vi naturligvis være sikre på, at vi overdrager domænenavnet til den, der har ret til det," lyder det fra DK Hostmaster.
Google lukker sagen
Computerworld har også spurgt Google, hvorfor sagen har udviklet sig, som den har gjort.
It-giganten forklarer, at Google trods den efterladte kærestes henvendelser ikke vidste, at Adword-kontoholderen var død, og selskabet derfor nu anser sagen som lukket.
Mere konkret fortæller Google, at selskabet anser den tidligere Adword-kontoholder som den ansvarlige for kontoen, og at alle henvendelser var stilet til den tidligere ejer.
Dette fritager dermed Jan Ivan Breum for betalingsansvaret.
Google understreger ligeledes, at selskabet er ked af misforståelsen, men at sagen nu betragtes som opklaret og lukket.