Artikel top billede

Snart kan der hæves penge i pengeautomaten med en smartphone

En stor amerikansk bank har en mobilløsning til pengeudbetaling på trapperne, mens konkurrenterne gør klar til samme skridt. Læs her om alle de innovative bank-løsninger, som danskerne kan forvente inden for det næste års tid.

Snart bliver 13.000 hæveautomater hos den amerikanske storbank Wells Fargo opgraderet, så kunderne kan hæve penge ved hjælp af bankens app i deres smartphones.

Konceptet er, at kunden via sin Wells Fargo-app får udleveret en ottecifret kode, som indtastes i pengeautomaten sammen med pinkoden, når der skal hæves penge.

Dermed slipper de omkring 20 millioner Wells Fargo-kunder for at hive hævekortet frem, mens de samtidig får en to-faktor-autentificering med øget sikkerhed ved pengemaskinerne.

Andre amerikanske banker som JPMorgan Chase og Bank of America har lignende planer på tegnebrættet, men indtil videre er det kun Wells Fargo, som har gjort klar til national udrulning efter flere tests.

Det skriver ABC News.

Danskere får flere muligheder

Også i den danske andedam er der flere bølgeskvulp på de finansielle it-løsninger til bankkunderne på vej.

Først og fremmest er båndet mellem den offentlige sektor blevet knyttet tættere sammen med bankerne i den kommende MitID-løsning til autentificering.

Det kan du læse mere om her: Derfor skifter NemID navn til MitID: Lægger op til stort opgør med Nets og papkortet

Af konkrete løsninger til betaling har Danske Bank for nyligt åbnet sin MobilePay-platform for, at du kan betale abonnementer.

Denne løsning kan i høj grad ses som en krigserklæring mod Nets' dankort-løsning, som du læse om her: MobilePays nye abonnements-service er smart - men måske løser den det forkerte problem

Dankort-selskabet Nets lancerer formentlig selv i løbet af foråret en app, hvor ens dankort-oplysninger er indlejret, så danskerne kan betale for varer med deres telefoner frem for at fiske betalingskort frem.

Endnu er der ingen lanceringsdatoer for dette virtuelle dankort.

Du kan læse mere om det kommende tiltag fra Nets her: Nets holder kortene tæt til kroppen efter MobilePays krigserklæring: "Men vi arbejder hele tiden på nye tiltag"

Myldrer med løsninger

Sideløbende med disse to konkrete løsninger venter et måske endnu større dyr i åbenbaringen ude i kulissen, når bankerne via det nye PSD2-direktiv åbner for kundernes bankdata.

Kort fortalt vil EU-direktivet tvinge bankerne til at udlevere API'er til kundernes bankdata, så der kan bygges tredjepartsløsninger med disse data.

Læs mere om PSD2-direktivet her: Nye regler tvinger bankerne til at åbne for API'er: It-firmaer kan få direkte adgang til dine bankdata

Eksempelvis vil en browserproducent som Google, Microsoft eller Mozilla kunne indbygge en funktion i browseren, så du kan betale i alverdens netbutikker fra din browser uden at skulle huske betalingskoder eller sidde med dit kreditkort i hånden.

Dertil kommer en myriade af betalingsløsninger fra mobilproducenter som Apple, Samsung og Google langsomt listende, selvom disse løsninger endnu ikke har fået mainstream-gennembruddet i Danmark.

På den endnu længere strækning venter blockchain-løsninger som eksempelvis Bitcoin, der allerede for en lille håndfuld år siden har vundet indpas flere danske butikker.

Læs mere om Bitcoin-betalinger her: Danske forretninger fortæller: Derfor tager vi imod Bitcoin-betalinger

Læs også:
Dansk startup var i teknologisk våbenkapløb med bankerne: Brugte "reverse engineering" for at få adgang til værdifulde data

15 banker er undersøgt: Vi har tre udfordringer med it-sikkerheden i de danske banker




IT-JOB
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis