Artikel top billede

Seks ting du ikke vidste om Martin Exner, vinder af IT-prisen 2017

Vinderen af IT-Prisen 2017, Martin Exner, har grundlagt en kodeskole, men kan ikke selv kode. Her er seks sjove ting om pris-modtageren, som du sikkert ikke kendte til.

32-årige Martin Exner har netop vundet IT-Prisen 2017. 

Du kan læse juryens begrundelse for udnævnelsen her: Her er vinderen af IT-Prisen 2017: Martin Exner fra Coding Pirates

Martin Exner har taget lærer-eksamen fra det daværende Blaagaards Seminarium i Søborg ved København i 2010. Dernæst kandidat-uddannelsen i it, læring og organisatorisk omstilling på Aalborg Universitet, 2013.

Her er seks sjove ting, som du sikkert ikke vidste om pris-modtageren:

Kan ikke kode

Martin Exner har grundlagt en kodeskole, men er selv langt fra en kode-mester. Faktisk kan han kun kode ‘til absolut hus-behov.' Det vildeste, han selv nogensinde har kodet, er en lille ‘gæt et tal'-løsning i Small Basic. Hertil kommer en række små spil, som han dog altid koder i visuelle kode-editorer.

"Jeg kan godt se, hvorfor det er vigtigt at kunne, og heldigvis har vi mange dygtige frivillige i Coding Pirates, som kan dække netop dette behov. Jeg kan selv finde ud af at kode prototyper, hvilket jeg ser som en mindst lige så vigtig kompetence," siger han.

Har spillet på Skanderborg Festival

Martin Exner spillede som ung bas i forskellige rockbands. Han har blandt andet spillet på Skanderborg Festival i 2005 med bandet Burned Out Bandits. Bonusinfo: Bandet delte under festivalen skurvogn med Bamses Venner.

Har mange fejlslagne projekter i bagagen

Martin Exner har gennem årene søsat mange projekter, som han selv betegner som ‘vanvittige.' De fleste af dem er da også gået i vasken.

De tæller cd-auktionssitet lydbørsen.dk, webtjenesten digitalstat.dk, hvor socialrådgivere skulle yde chatsupport til brugere, samt udviklingen af det mekaniske og magnet-baserede tetrisspil Magnetris.

Fik special-undervisning i dansk i folkeskolen

Martin Exner kom tidligt i skole og var i folkeskolen ikke særligt god til at læse, stave og skrive. Han fik i flere år special-undervisning i dansk og var med egne ord en dreng, som ‘hang lidt i tovene.'

Senere kom han dog efter det.

"Men det var faktisk først, da jeg fik børn og kom på universitetet, at jeg begyndte at få gode karakterer," siger han.

Kendt familie

Martin Exners farmor og farfar var arkitekt-parret Johannes og Inger Exner, der blandt andet har tegnet mange kirker i Danmark og stået bag restaureringen af Koldinghus i Kolding.

Johannes Exner var i en årrække professor på Arkitektskolen i Aarhus og desuden Ridder af Dannebrog.

Også guldaldermaleren Julius Exner er en forfader i lige linie.

Bor i rækkehus

Martin Exner bor til leje i et lille rækkehus i Herlev sammen med hustruen Dina, der er sygeplejerske, samt børnene Max (ni år) og Luna (fem år). Huset er fyldt med lego, 3D-printere, elektronik og andet legetøj.

Læs også:

Her er vinderen af IT-Prisen 2017: Martin Exner fra Coding Pirates

"Min søn på syv år kom hjem med et 2D-print af en bille, og det var helt syret for ham, at man kunne printe på papir"

Coding Pirates formand advarer: Skoler skal undervise i programmering, ellers bliver Danmark hægtet af

Pludselig penge-gave til dansk it-græsrods-bevægelse: "Nu kan vi endelig få råd til en studentermedhjælper"




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer