Artikel top billede

Internettets fader er dybt bekymret: Disse tre udfordringer står internettet over for i dag

Tim Berners-Lee, WWW's fader, frygter for internettets fremtid. Især tre stor udfordringer truer.

Brugerne skal have kontrollen over deres privatliv tilbage, "Fake News" skal stoppes og de politiske partier skal stoppe med at føre valgkampagner på makroniveau.


Det er løsnignerne på de tre store udfordringer, som internettet som åben platform står over for på sin 28-års fødselsdag ifølge opfinderen af "World Wide Web, den 61-årige it-ingeniør, Tim Berners-Lee.

Målet for World Wide Web var i tidernes morgen en åben, fri platform til alle, hvor information kan deles og kulturer mødes, skriver den 61-årige britiske it-ingeniør Tim Berners-Lee i et blogindlæg hos sin organisation, Web Foundation.

"På mange måder har nettet levet op til mine forventninger, men over de seneste 12 måneder bekymres jeg i stigende grad over tre nye trends, som vi må få afklaret, før internettet kan udnyttes til sit fulde potentiale," skriver Tim Berners-Lee.

"Vi har mistet kontrollen over vores personlige data"

Den førende valuta online er hverken yen, dollars eller bitcoins, men persondata.

Mængden af "gratis" indhold på nettet er stigende, men betalingen sker i form af en grundig og altomfattende dataindsamling om din gøren og laden.

Ifølge Tim Berners-Lee, er det afgørende, at forbrugerne igen får kontrollen over deres egne data og selv kan bestemme, hvilke data der deles frit - og hvilke data der ikke deles - fremfor at al data ender i store siloer hos it-giganter som Facebook og Google.

Ligeledes frygter Tim Berners-Lee også, at de store mængder data kan blive udnyttet.

"Regeringer kigger i stigende grad med i, hvad borgerne foretager sig online, hvilket sker i selv civiliserede samfund, som vi egentlig troede varetog borgernes bedste interesser," siger Tim Berners-Lee.

Tim Berners-Lee og Web Foundation foreslår, at virksomheder i højere grad bør omfavne abonnementsordninger og sætter hælene i over for regeringer, der vil have indblik og bagdøre i virksomhedernes systemer og data.

Læs også: Internet-fader: Internettet bør være en menneskeret

Misinformation og politisk marketing

De fleste danskere har hørt om udtrykket "fake news", falske nyhedshistorier på nettet.

Imens Tim Berners-Lee ikke kalder det fake news, men misinformation, er det et stigende problem, der spreder sig som en steppebrand, skriver internettets faderfigur.

"Med teknologiens hjælp er det blevet alt for let at sprede falske informationer, og dem med onde intentioner kan snyde systemet til udnytte misinformationer til enten politisk eller økonomisk vinding," skriver Tim Berners-Lee.

Tim Berners-Lee ser desuden et stort problem i trenden om politisk marketing og valgkampagner, der er målrettet personer med helt specifikke holdninger, der igen suger løs af al den indsamlede data.

Metoden benyttes i USA og i andre dele af verden til at pode politiske tanker i specifikke befolkningsgrupper og kan i yderste tilfælde peges mod hjemmesider med falske nyheder for at tegne et bestemt politisk billede.

Du kan læse hele Tim Berners-Lee's åbne brev her, hvor han også siger tak til de mange bidragere til nettet, hvad end du er blogger, vlogger, skribent, koder, fotograf eller almindelig borger.

Læs også: Sikkerhedsekspert advarer: Vi er i gang med at smadre det internet, vi kender i dag




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere