Artikel top billede

Sådan ventes det, at Apples datacenter ved Viborg komme til at se ud. Foto: Dan Jensen

Apple har søgt datacenter-chef i mere end et år: Nøglepost til Apples store datacenter ved Viborg fortsat ledig

Apple har endnu ikke ansat en chef for det kommende datacenter i Viborg. Stillingen har nu været opslået i mere end 13 måneder.

Jobbet som chef for Apples datacenter i Viborg er stadigvæk ubesat, selv om det nu er mere end 13 måneder siden, at Apple officielt indledte jagten på datacenter-chefen.

Stillingen er stadigvæk slået op på Apples hjemmeside, og Computerworld erfarer ligeledes fra en kilde med kendskab til processen, at posten endnu ikke er blevet besat.

Stillingen som 'Data centre site operations manager' blev opslået 1. februar 2016.

Af jobopslaget fremgår det, at den kommende chef for datacenteret i Viborg i første omgang er udset til at blive en del af det team, der har ansvaret for opførelsen af datacenteret.

Når datacenteret efter planen står klart i 2018, skal chefen ifølge jobopslaget være ansvarlig for samarbejdet med Apples verdensomspændende datacenter-team og samtidig have ansvaret for at rapportere til Apples topledelse.

Derudover skal den kommende datacenter-chef også stå for vedligeholdelse af centeret og håndteringen af kritiske problemstillinger.

Læs: Apple søger chef for det kommende kæmpe-datacenter ved Viborg: Her er kravene

Datacenter-ekspert: Usædvanligt
Ifølge Peder Bank, der er direktør for co-location-datacenterselskabet Interxion i Danmark og Sverige, er det usædvanligt, at en stilling som denne er ubesat i 13 måneder. 

"Vi har ind i mellem stillinger, der er ubesat i et halvt år. Men 13 måneder er lang tid," siger Peder Bank til Computerworld. 

Apple forventer, at den kommende chef har 10 års relevant erfaring - herunder erfaring med at drive datacentre med en kompleksitet, der svarer til den, du finder i Apples datacentre. 

Og ifølge Peder Bank er det svært at finde folk med denne type kompetencer i Danmark. 

"Vi leder selv efter en director of operations og har fået mange ansøgere, men vi har endnu ikke fundet drømmekandidaten, og det tror jeg skyldes, at vi i Danmark ikke er en datacenter-nation, så der er ikke mange steder at rekruttere fra," siger han. 

Et datacenter er som et stort skib

Han forklarer, at datacentre er yderst komplekse konstruktioner med avancerede el-, køle- og højspændings-installationer, der skal håndteres uden nede-tider. 

"Stillingen som chef for et datacenter sammenligner jeg ofte med det at være maskinmester på et meget stort skib. Her skal du forstå dig på alt fra brandslukning til køling og samtidig holde dieslmotorerne i drift." 

"Som datacenterchef har du derudover også ansvaret for en forretning med meget store budgetter, hvor du får ansvaret for at drible med nogle meget store projekter. Derfor skal du også have nogle økonomiske kompetencer samt være en dygtig leder og projektleder. Og så begynder det efterhånden at tynde ud i kandidatfeltet," forklarer Peder Bank.

Det var oprindeligt planen at datacenteret skulle være klar til drift i 2017, men det forlyder nu, at projektet formodentligt først står færdig i 2018. 

Datacenteret bliver på 166.000 kvadratmeter, og Apple er desuden ved at bygge et datacenter af tilsvarende størrelse i Galway Irland. 

Apple har anslået, at den samlede pris på de to datacenter kommer til at lyde på knap 12,6 milliarder kroner. 

Computerworld har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Apple. 

Læs også:
Galleri: Så langt er Apple nået med kæmpedata-center ved Viborg: Tag med på besøg


Flere artikler om Job & Karriere

Er dit næste job her? Vi har fundet 10 ledige stillinger, som du kan søge inden nytår

Spændende arbejdspladser som eksempelvis Udenrigsministeriet, Matas og TV 2 er lige nu på udkig efter it-folk. Søg en af de ledige stillinger her.

På jagt efter et nyt job? Vi har fundet 10 ledige it-stillinger, som du kan søge netop nu
Vi har fundet 10 ledige it-stillinger, som du kan søge netop nu
Offentligt eller privat? Her er 10 ledige it-stillinger, som du kan søge lige nu
Her er 10 ledige stillinger, som du kan søge lige nu

Er du på udkig efter nyt it-job?

På Computerworld it-jobbank kan du hver dag søge og sortere i nye spændende it-stillinger i ind- og udland. Vi har lige nu ledige it-stillinger på siden.

Computerworld it-jobbank er et samarbejde mellem Computerworld og it-jobbank, Danmarks førende karrieresite for it-folk.

Har du spørgsmål til jobannoncerne på disse sider, så er du velkommen til at kontakte it-jobbank

Lynsøgning

Find dit næste It-Job her - Der er ledige it-stillinger lige nu