Artikel top billede

Apple søger chef for det kommende kæmpe-datacenter ved Viborg: Her er kravene

Apple søger en chef for det kommende gigantiske datacenter i Viborg. Se hvad du skal kunne for at komme i betragtning til stillingen.

I 2017 forventes det, at Apples nye mega datacenter i Viborg går i luften, men allerede nu kan du søge jobbet som chef for det nye center.

Du kan læse mere om datacenter-byggeriet her: Apples nye datacenter i Foulum kan blive dyr for viborgenserne - fjernvarmeregning truer

I et jobopslag med overskriften 'Data centre site operations manager', som for nylig er blevet slået op på Apple.com, fremgår det, at du som chef for datacenteret i Viborg i første omgang vil blive en del af det team, der har ansvaret for konstruktionen af datacenteret.

Når datacenteret til næste år går i luften, vil du som chef for datacenteret skulle håndtere kritiske problemstillinger, have ansvaret for vedligeholdelse af datacenteret samt stå for kommunikationen med Apples topledelse.

Ansvar for vigtige tjenester

Det nye datacenter kommer til at drive tjenster, der er af helt afgørende betydning for Apple.

Det gælder eksempelvis tjenester som iCloud, Siri, Apple Pay, Apple Maps samt Apples system for håndtering af kreditkort. 

Det er derfor ikke uden grund, at Apple forventer, at du besidder intet mindre end fremragende evner inde for projektledelse- og planlægning samt har erfaring med datacenterdrift og infrastrukturovervågning. 

Ansvar for kæmpe budget

Af jobopslaget fremgår det desuden, at du skal have dokumenteret erfaring som leder, have erfaring med kontrakt-forhandlinger og tidligere have haft ansvaret for årlige budgetter på mere end 200 millioner danske kroner. 

Apple forventer, at du som minimum har en relevant uddannelse på bachelor-niveau samt mere end 10 års erfaringer, hvor du løbende har fået mere ansvar.

Herudover forventer Apple også, at du kan skabe en kultur baseret på grundighed, effektivt samarbejde og god kommunikation med både din medarbejdere på datacenteret i Viborg og med din kolleger på Apples andre datacentre rundt omkring på kloden. 

Grønt datacenter

Datacenteret bliver 166.000 kvadrameter stort og bliver udelukkende drevet via vedvarende energi.

Da Apple offentliggjorde sine planer for konstruktionen af datacenteret i Viborg samt et lignende datacenter i Irland, omtalte Apple administrerende direktør Tim Cook investeringen i de to datacentre som "Apples største projekt i Europa til dato."

Det kan du læse mere om her: Apple bygger nyt kæmpe-datacenter i Danmark: Investerer milliarder.

Lønniveauet nævnes ikke i jobopslaget, men til lønforhandlingerne er det måske værd at huske på, at Apple i det seneste kvartal leverede et overskud på intet mindre 126,7 milliarder danske kroner.

Det kan du læse mere om her: Apples iPhone-salg skuffer trods nyt rekord-regnskab.

Du kan søge jobbet her

Læs også: 
Apple bygger nyt kæmpe-datacenter i Danmark: Investerer milliarder

Danske datacenter-direktører: Apples ankomst er sukker for hele it-branchen

Svensk by fik stort datacenter: Dette kan Viborg forvente




IT-JOB
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren