Artikel top billede

Apples kommende datacenter ved Viborg kommer til at stå som et gigantisk varmeelement på den jyske hede. Det kommer til at kræve mere gunstige forhold, hvis den overskydende varme fra centret skal føres ind i fjernvarmenettet.

Danske datacenter-ejere vil forære enorme mængder overskudsvarme til fjernvarme-nettet: Kan blive en kæmpegevinst for Danmark, mener de

Datacentre rundt omkring i Danmark fungerer som store varmeelementer, men det er for dyrt at komme af med overskudsvarmen til fjernvarmenettet. Derfor stryger den overskydende varme til himmels.

I store haller rundt om i Danmark står tusindvis af kvardratmetre med servere. Alt imens serverne bruger en enorm mængde energi, genererer de også overskudsvarme firetyve timer i døgnet.

Men varmen lukkes lige ud til fuglene, på samme måde som, hvis man skruede op for en radiator og åbnede vinduet derhjemme.

Det skal der gøres noget ved. Sådan lød budskabet, da Dansk Fjernvarme i dag inviterede indenfor til oplæg og debat på toppen af Berlingske Medias bygning i Pilestræde i København.

Gevinst for fjernvarmen

Blandt de inviterede til at holde oplæg var Thomas Volder, der er formand for den nystiftede forening Datacenter Industrien.

Han vil arbejde for, at de store mængder overskudsvarme bliver ledt ud i fjernvarmenettet, og det er ikke kun for forbrugernes skyld.

Det kan nemlig bruges som lokkemiddel til at få flere internationale virksomheder til at placere deres datacentre i Danmark på samme måde som Facebook og Apple har gjort.

Læs mere om det her: Nye datacentre fra Facebook og Apple sætter dansk energiproduktion under pres  

"Fjernvarme er noget, vi har i Danmark, som de ikke i samme grad har i den andre lande," siger han og fortsætter:

"Vi har en god case, hvis vi kan tiltrække nogle virksomheder og profilere os på en businesscase, der viser, at virksomhederne kan få lov til at sende deres overskudsvarme ud i fjernvarmenettet og profilere sig som grønne virksomheder, der både bruger vindenergi og deler overskudsvarmen ud til nogle forbrugere, så har vi en god case," forklarer Thomas Volder på tagterrasen alt imens varm luft fra lokalet trænger ud af terrassedøren stiger til vejrs.  

Han tror på, at fjernvarmeselskaberne også vil få kunne få glæde af den overskudsvarme, der strømmer ud af datacentrene.

"Datacentrene leverer enorme mængder af overskudsvarme, så potentialet er rigtig stort. Jeg kan ikke sige, hvor mange mega-joule, der kommer ud på fjernevarmenettet, men det vi ved er, at når der kommer et datacenter, så har du en overskudsvarme som er stor og konstant. Det er det, som fjernvarmenettet efterspørger," understreger han, mens han lukker døren til.  

Afgifter i vejen

Mens mikrofonen går på omgang, er der mere eller mindre enighed om, at Danmark bør få noget mere ud af den overskudsvarme, der produceres i det danske erhvervsliv. Oplægsholdere, debattørerne og de fremmødte er dog ikke enige om, hvordan det skal ske. 

Der er dog flere, der peger på, at blandt andet overskudsvarmeafgiften og andre afgifter er til gene for blandt andet datacentrene, der øjensynligt har blikket rettet andetsteds hen.

Derfor vil Thomas Volder have ryddet op i systemet, så det bliver lettere for virksomhederne at stille overskudsvarmen til rådighed for fjernvarmeselskaberne og dermed forbrugerne.
 
"Et datacenters primære drift har intet med overskudsvarme at gøre. Overskudsvarmen er en del af det at have et datacenter. Det skal gøres på en overskuelig måde, hvor virksomhederne kan indgå nogle aftaler, uden at det bliver en flerårig proces, hvor de skal have besøg hver anden måned," siger han.

"Hvis det er alt for kompliceret, så tror jeg ikke på, at de sætter fokus på at få afleveret den overskudsvarme. Så ender vi den kedelige situation, at varmen bare bliver lukket ud til fuglene."

Politikerne skal gøre noget 
Netop afgiftssystemet er man hos Dansk Industri enig i er en hæmsko for virksomhederne.

Det nuværende niveau skaber ikke incitament for virksomhederne til at foretage de investeringer, der skal til for at sende varmen videre ud i fjernvarmenettet, og det bør der gøres noget ved fra politisk side. Det mener Troels Ranis, der er branchedirektør i DI Energi. 

"Politikerne kan løse det her, for det er til at løse. Der skal sikres et tilstrækkeligt incitament for at gøre det rentabelt at levere overskudsvarmen. Her må man kigge på den lempede sats og se på, hvad den skal være for, at virksomhederne har økonomisk mulighed for at gennemføre investeringerne, så vi kan få mere overskudsvarme i spil i fjernvarmen. Det er vejen frem."

For lidt mere end en måned siden offentliggjorde Skatteministeriet den femte af seks dele af Afgifts- og tilskudsanalysen. Denne gang handlede det om Overskudsvarme, og det var den rapport, der ligger til grund for dagens diskussion.

Læs hele rapporten her: Afgifts- og tilskudsanalysen på energiområdet - nyttiggørelse af overskudsvarme.

Læs også:

Flere ministerier undersøger helt tosset varmefrådseri i danske datacentre

Facebook og Apples datacentre øger erhvervslivets elproduktion med 25 procent

Lukker på stribe: Antallet af datacentre falder dramatisk

Dansk datacenter kan opvarme 600 huse med overskudsvarme - men er tvunget til at fyre for gråspurvene

Apples danske datacenter skal opvarme 15.000 husstande




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere