Artikel top billede

Foto: Dan Jensen (Foto: Dan Jensen)

Apple klar til at gå ind på nyt marked: Åbner grønt energiselskab

Apple åbner energiselskab, der skal sælge grøn energi.

Apple mener det tilsyneladende alvorligt, når virksomheden proklamerer, at den vil satse på vedvarende energi. 

For ifølge Apple-mediet 9to5mac har den californiske it-gigant netop åbnet et datterselskab med navnet "Apple Energy LLC".

Formålet er angiveligt at sælge den overskydende grønne energi, der producerers i virksomhedens amerikanske solcelle-parker i Californien og Nevada.

Vil Apple sælge energi til private? 

I USA kan virksomheder udelukkende sælge overskudsvarme til energiselskaber, men med oprettelsen af et energiselskab vil Apple ifølge 9to5mac i fremtiden også have mulighed for at at sælge den overskydende grønne energi til private husstand.

9to5mac spekulerer desuden i, at oprettelsen af energiselskabet kan ses i sammenhæng med rygterne om, at Apple arbejder på en elektrisk bil. I så fald vil det være muligt for energiselskabet af forsyne ejerne af de elektriske biler med grøn energi.

Læs også: Apple sætter turbo på bil-udvikling med kæmpe-afdeling: Apple-bil vil være klar i 2019

Apple satsning på grøn energi er dog velkendt, og i virksomheden årlige miljø-rapport fremgår det, at alle Apples datacentre er drevet af vedvarende energi, og 93 procent af al energi som Apple anvender på verdensplan kommer fra vedvarende energi. Ifølge Apple er det målsætningen at ramme 100 procent i løbet af de kommende år.

Vil levere fjernvarme til hele Viborg

Sidste år annoncerede Apple, at virksomheden vil etablere et nyt stort dansk datacenter i Foulum ved Viborg, der ligeledes vil køre på 100 procent vedvarende energi.

I Danmark ventes det, at datacenteret vil producere overskydende energi, som Apple tilbyder at lede tilbage i fjernvarmenettet i Viborg, hvor det vil være i stand til at dække fjernvarmebehovet i det meste af byen.

"Når anlægget er fuldt udbygget, kan vi være fuldt dækket med vores behov for fjernvarme, hvilket betyder fjernvarme til 15.000 husstande," har direktør for Energi Viborg, Christian Hagelskjær, tidligere forklaret til Computerworld.

Læs også:
Apples danske datacenter skal opvarme 15.000 husstande 

Apples nye datacenter i Foulum kan blive dyr for viborgenserne - fjernvarmeregning truer




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere