Artikel top billede

Mail afslører: Apple havde planer om stort udviklingscenter i Viborg - men blev ikke til noget

Ikke alt gik, som det skulle, da danske ministerier og styrelser forhandlede med Apple om placering af et datacenter i Midtjylland.

Det var ikke bare servere, fiberforbindelser og vedvarende energi, der interesserede den amerikanske it-gigant Apple, da man gennem fire år forhandlede med danske myndigheder om placering af et 166.000 kvadratmeter stort datacenter i Foulum ved Viborg.

Hidtil har både Apple og de danske myndigheder kun fortalt om planerne for det nye datacenter, som bliver et af de største i verden, når det er fuldt udbygget om seks til otte år.

Du kan læse mere om det store datacenter her: Overblik: Så vildt bliver Apples kæmpe-byggeri i Foulum

Men så sent som tre måneder før, at Apple annoncerede sine planer om at bygge det nye datacenter, arbejdede selskabet tilsyneladende også med planer om at placere en selvstændig forsknings- og udviklings-afdeling i tilknytning til det nye datacenter.

Det fremgår af dokumenter, som Computerworld har fået aktindsigt i.

En medarbejder i Bygningsstyrelsen, som stod for at forhandle Apples køb af den kommende byggegrund i Foulum, henviser i en intern mail fra 11. november i fjor flere gange til Apples planer om en særskilt udviklingsafdeling.

Planer blev droppet

I mailen hedder det blandt andet, at Apple "er klar til et køb med henblik på at etablere dels serverfaciliteter og dels en forsknings- og udviklingsafdeling."

Den hidtil ukendte del af Apples planer blev dog tilsyneladende droppet, inden Apple sammen med Viborg Kommune og daværende handelsminister Mogens Jensen (S) i februar løftede sløret for det kommende megaprojekt.

I Udenrigsministeriet ønsker chefen for Invest in Denmark, Dorte Bech Vizard, ikke at kommentere oplysningerne

"Af hensyn til fortrolighed over for Apple kan Invest in Denmark ikke kommentere på virksomhedens planer i Viborg," skriver hun i en mail til Computerworld.

I Viborg kommune siger erhvervs- og udviklingschef Kristian Brøns Nielsen, at han ikke har kendskab til, at Apple har haft planer om at oprette en særskilt udviklingsafdeling i forbindelse med det nye datacenter.

Apple har ikke ønsket at kommentere Computerworlds oplysninger.

Læs også:

Uklarhed over Apples selskabs-konstruktion i Viborg-datacenter: Hvordan skal skatten betales?

Apple fik skatte-fif før placering af datacenter ved Viborg




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere