Artikel top billede

(Foto: Povl D. Rasmussen)

Kommuner opsiger del af kæmpe-aftale med KMD: "Set i bagklogskabens klare lys skulle KMD aldrig have haft den her opgave"

Kommunerne fyrer efter måneders utilfredshed KMD fra en del af kæmpeordren om levering af støttesystemerne.

Efter måneders utilfredshed og skælden ud på KMD opsiger kommunerne nu en del af deres kæmpe-ordre til KMD om levering af en række støttesystemer.

Ifølge Finans.dk fyrer kommunerne KMD fra udviklingen af et administrationsmodul til støttesystemerne, som er et af de otte delmoduler i støttesystemerne.

Ifølge Finans.dk mener kommunerne, at KMD ikke har leveret ordren, og derfor er kontrakten altså blevet ophævet.

"De [KMD, red] har fået mulighed for at rette op på forsinkelserne, som er vores vanlige tilgang. Vi er desværre nu ude over det acceptable, og derfor har vi iværksat de alternative leverancemuligheder, hvilket har resulteret i, at vi indtil videre har ophævet den del af kontrakten på støttesystemerne, der vedrører administrationsmodulet," siger kommunikationschef i Kombit, Mikkel Tang Hedegaard, til finans.dk.

Kombits direktør, Thomas Christiansen, sendte torsdag brev til alle landets 98 kommuner. Her skriver han, at kommunerne stadig forbeholder sig ret til at kræve erstatning for den samlede forsinkelse af KMD.

I brevet skriver han, at KMD har til udgangen af februar til at indgå forlig om leveringen af støttesystemerne, der indtil videre er 15 måneder forsinket. Ellers vil Kombit rive kontrakten på støttesystemerne i stykker.

"Vi står i en situation, hvor vi ikke har tillid til, at KMD leverer det aftalte. Det har KMD bevist gang på gang, at selskabet ikke gør. Vi er nødt til at finde nye leverandører, der kan gå ind og tage over og så opsige aftalerne med KMD," lyder det fra formand for KL, Martin Damm, til TV 2.

Han siger til TV 2, at kommunerne er klar til at 'gå hele vejen.'

"Set i bagklogskabens klare lys, skulle KMD aldrig have haft den her opgave," siger han.

Kommunerne er rasende over forsinkelserne. De mener, at KMD spekulerer bevidst i at forsinke leverancerne, der skal afløse en række af KMD's såkaldte monopolsystemer, som KMD tjener væsentligt mere på.

Alt i alt betyder det, at KMD skovler millioner ind i kassen hver eneste måned, leverancen forsinkes, mener kommunerne.

Det kan du læse mere om her: Kommuner kræver flere hundrede millioner kroner af KMD for manglende leverancer.

Også ATP er utilfreds med forsinkelser fra KMD. 

Kommunerne og ATP har flere gange peget på, at KMD efter deres mening har 'meget stærkt incitament' til ikke at levere til tiden, da KMD tjener et betydeligt beløb per måned, det nye system er forsinket.

Kombit mener, at forsinkelserne skal 'tælles i år,' og at kommunerne forlanger at blive kompenseret 'krone for krone' - inklusive kompensation for eventuelle skader på andre it-projekter.

KMD's topchef, Eva Berneke, har tidligere i Computerworld blankt afvist, at KMD skulle spekulere i at forsinke leverancerne.

Det kan du læse mere om her: KMD-topchef efter voldsom kritik: "Jeg afviser fuldstændigt blankt, at KMD spekulerer i at forsinke systemer til kommunerne"

Ifølge TV 2 er opgaven med at udvikle et administrationsmodel allerede blevet overdraget til et andet it-selskab. Det vurderes at kunne være klart på et halvt år.

Martin Damm siger, at den korte tidsfrist, som andre it-virksomheder skal have til opgaven, underbygger, at det ikke er kompleksiteten i systemerne, der er årsag til forsinkelserne.

"Det har været KMD's evne og vilje til at levere," siger han.

Kommunerne har tidligere truet med helt at udelukke KMD fra fremtidige udbud.

Dette har minister for offentlig innovation, Sophie Løhde (V), dog afvist kan være en mulighed.

Det kan du læse mere om her: It-minister: Kommuner kan ikke udelukke KMD fra udbud - "det er ikke så simpelt"

KMD mener, at kommunernes fremfærd er led i en forhandlings-strategi, hvor kommunerne forsøger at presse flere penge ud af KMD for forsinkelserne.

KMD vil selv påtage sig ansvaret for halvdelen af de 14 måneders forsinkelser og har tidligere peget på, at en del af forsinkelserne skyldes en lang række ændringsanmodninger fra Kombit.

Læs også:

[b]KMD scorer 23 millioner kroner om måneden på ikke at levere offentligt it-system til aftalt tid[/b]

Utilfredse kunder, møgsager og store erstatningskrav hober sig op for KMD: Hvad er gået galt?

Kommuner har fået nok af [b]KMD: Har brug for troværdige samarbejdspartnere - og det er KMD ikke

Kommuner kræver flere hundrede millioner kroner af KMD for manglende leverancer

KMD føler sig urimeligt behandlet: Voldsom kritik fra kommuner er 'del af en forhandling'

Stort fagforbund fyrer KMD flere år inde i stort projekt: Skifter til Netcompany

Region Syddanmark ophæver kæmpekontrakt med KMD

Dyre KMD-forsinkelser lander på ministerens bord: Er det rimeligt, at KMD tjener tykt på forsinkelser af egne leverancer?
[/b]




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere