I sidste uge blev en hacker fra den amerikanske delstat Arizona anholdt.
Han brøde var, at han havde begået, hvad der kan betegnes som ekstrem grov telefonfis mod 911-alarmcentralen.
Det skriver The Verge.
Pres på 911
Inden arrestationen havde manden fra Arizona offentliggjort detaljer fra sin blog og YouTube-kanal om, hvordan man kan begå et distributed denial-of-service-angreb (DDoS) mod eksempelvis 911-alarmcentralen.
Efterfølgende havde manden ved navn Meetkumar Hiteshbhai Desai i et indlæg på Twitter lagt JavaScript-kode ud, der ville få telefoner og tablets til konstant at ringe til 911 og dermed lægge pres på alarmcentralens telefonservice.
For mere end 1.000 personer nåede at klikke på JavaScriptet, som fik telefonerne til at kime på alarmcentre over hele USA med mere end 100 opkald i nogle minutter.
Bare for sjov
Senere har Meetkumar Hiteshbhai Desai fortalt til politiet i delstaten Arizona, at han sammen med en ven havde opdaget fejlen, som han siden brugte til at åbne pop up-vinduer og emails med og altså også til at aktivere telefoner til at ringe op.
Til politifolkene sagde den arresterede mand, at han bare forsøgte på at være sjov.
For hans handlinger gik i høj grad ud på, at få sig et navn i online-miljøet blandt programmører.
At et link til 911-alarmcentralen, der kan sammenlignes med den danske 112-alarmcentral, røg ud til offentligheden, var derimod ikke med vilje, ifølge den nu arresterede bagmand, Meetkumar Hiteshbhai Desai.
Ikke desto mindre står han nu med tre anklagepunkter for computermanipulation, ligesom han har fået beslaglagt flere computerenheder i forbindelse med arrestationen.
Læs også:
Mand fra Silkeborg anholdt og sigtet for globale cyberangreb