Artikel top billede

(Foto: Dan Jensen)

Overblik: Microsofts kæmpesatsning på intelligente systemer: Her er de tre pejlemærker

Overblik: Tre store temaer står centralt for Microsoft, der netop har afviklet selskabet store business-tech konference Ignite i Atlanta, USA. Få overblikket over, hvor verdens største softwareselskab bevæger sig lige nu.

Microsoft Ignite, Atlanta, USA: De tre store teamer for Microsoft lige nu er: Cloud, intelligence og it-sikkerhed.

Under disse tre temaer kunne stort set alle præsentationer, break out-sessions, side meetings og løsninger indpasses til Microsofts store teknologi-konference Ignite, som netop er blevet afviklet i Atlanta, USA.

Konferencen fokuserer på løsninger til erhvervslivet, som er det område, hvor Microsoft tjener størstedelen af sine penge.

Udviklingen i it-markedet går ekstremt hurtigt for tiden, der på flere forskellige måder er præget af opbrud og grundlæggende forandring.

Helt centralt som motor under disse forandringer står cloud'en, der udfordrer de gamle, store it-leverandører tunge opbygning og giver de små muligheder samtidig med, at kunder og brugere får mulighed for at tænke it-brugen helt anderledes.

For mange af de 23.000 gæster er konferencen en mulighed for at komme helt tæt på de udviklere og teknologi-folk, der rent faktisk har udviklet de pågældende systemer i det mange-facetterede Microsoft-univers.

Det gør det muligt at få konkrete råd og vejledning (og komme med input) til de folk, der bygger de store produkter og API'erne til dem.

Computerworld mødte Microsofts VP for Cloud Platform, Julia White, til snak, hvor hun fortalte, at Microsofts fokus på cloud'en gør det muligt at have løsninger på gaden ganske få måneder efter, at man som bruger har indledt dialog med selskabet.

"Tidligere kunne det tage flere år fra ide til produkt: Først fik vi input, så blev produktet udviklet, så blev det lagt på hylden, til næste opgradering skulle sendes ud. Og når opgraderingen så blev udsendt, kunne der jo godt gå et par år, inden alle havde købt den," sagde Julia White til Computerworld.

I dag bliver de enkelte produkter sendt afsted til cloud-løsningerne i det øjeblik, hvor de er klar.

"Der er ingen tvivl om, at mange flere af vores cloud-kunder er tilfredse end det er tilfældet med vores on-prem kunder. For cloud-kunderne har altid de nyeste teknologier," siger Julia White.

Den hurtige pace har også en bagside. Mange siger, at de ikke kan følge med i den konstante strøm af opdateringer og nyheder, fortalte Julie White.

Microsoft har dog ikke af den grund nogen planer om at skrue ned for kadencen. Det er ikke til at sige, om det kommer til at gå endnu hurtigere. For teknologierne udvikler sig hele tiden, og måske vil vi en dag komme til at se teknologier, der er udviklet automatisk af andre teknologier ud fra indløbne data.

I dag har cloud'en under alle omstændigheder gjort alting anderledes. Hurtigere pace. Dybere analyse-muligheder. Mere sammenhæng. Større indsigt. Men også større kompleksitet.

Og så er der sikkerheden, der aldrig har været vigtigere, end den er i dag.

Få overblikket over Microsoft Ignite.

Klik på hver enkelt artikel herunder for at læse mere.


Microsofts nye virkelighed: Når den store digitale transformation rammer dig med høj fart
Reportage: Med nye værktøjer, nye avanceret sikkerhedsløsninger og nye analyse-muligheder skubber Microsoft yderligere på rykket mod cloud'en. Kom med på den digitale transformation nu, lyder budskabet fra selskabets store Ignite-konference, der netop er blevet skudt i gang.


Er du klar? Sådan skal Windows 10 blive en lækkerbidsken for virksomhederne
Udrulningen af Windows 10 til private forbrugere er gået over stok og sten. Nu kommer turen til erhvervslivet, som Microsoft med en række tiltag forsøger at gøre interesseret i styresystemet. Og der er ingen vej uden om.


Microsoft kobler millioner af indsamlede data fra Office 365 og Windows sammen til ny type sikkerhedsløsning
Sikkerhed hænger sammen og skal tænkes holistisk. Microsofts nye sikkerhedspakke skal udnytte data og sammenhæng til tæt analyse og beskyttelse. Se her, hordan det kommer til at fungere.


Microsoft: Med denne splinternye teknologi bliver Edge den mest sikre browser i verden
Med splinterny sikkerhedsfunktion vil Edge blive den 'mest sikre browser' på jordkloden, siger Microsoft, der har valgt en ny tilgang til at stoppe hackerne.


Vild AI-supercomputer-løsning fra Microsoft bygger på denne lille FPGA-klods: Trækker på Microsoft-servere over hele verden
Microsofts har i al stilhed udstyret alle sine datacentre med FPGA-chip i de seneste par år og koblet hele baduljen sammen. Resultat: En vild supercomputer med hidtil usete kræfter, der kan oversætte hele Wikipedia til spansk på 0,098 sekunder. Snart vil alle kunne bruge den.


"Alle virksomheder løber ind i kriser før eller siden, og det kan man som it-chef sagtens udnytte"


Seks gode råd til it-chefen: Sådan forbereder du dig til Windows 10
I de kommende år vil mange virksomheder komme under pres for at skifte deres platform ud til Windows 10. Her er seks gode råd til handlinger, som du bør begynde at overveje allerede nu.


Nye funktioner i Office 365: Se hvor mange der læser dine mails
Sladre-funktioner i Office 365 kan analysere dine arbejds-vaner helt i bund. Hvor mange læser egentlig dine mails? Og bidrager du egentlig med noget i de møder, som du deltager i, eller sidder du i smug og laver andre ting?


Der er langt til en milliard: Windows 10 ligger nu på 400 millioner maskiner
Der er sket en stigning på 100 millioner enheder siden maj, men der er stadig meget langt til Microsofts målsætning om en milliard brugere.