Artikel top billede

Løn faldet med tre procent, men han skal nok ikke klage: Så meget tjener Microsofts topchef, Satya Nadella

Microsofts topchef Satya Nadellas samlede løn-udbetaling er faldet med tre procent, fordi Microsoft har misset målene med Windows 10. Se her, hvor meget Microsofts topchef tjener.

Microsofts topchef, Satya Nadella, har i det seneste år tjent 17,7 millioner dollar - 117,5 millioner kroner med dagens vekselkurs.

Efter amerikansk model får han udbetalt sin løn i en samlet pakke en gang om året. Omregnet svarer lønnen til en månedsløn på 9,8 millioner kroner.

Løn-udbetalingen er tre procent mindre end den, som Satya Nadella modtog i 2015.

I løn-pakken udgør de 1,2 millioner dollar (otte millioner kroner) grundløn, mens de 4,5 millioner dollar (30 millioner kroner) er kontant bonus for indløste mål.

Hertil kommer 12 millioner dollar (79,7 millioner kroner) i aktie-bonus. Denne aktiebonus er seks procent mindre end den tilsvarende bonus, som Satya Nadella fik udbetalt i fjor.

Som noget nyt har Satya Nadella ikke mulighed for at sælge de tildelte aktier omgående. Halvdelen af dem kan nemlig først sælges i 2018 - men kun hvis Microsoft når en række mål. Ellers vil de være tabt.

Bundet op på cloud og Surface

I en såkaldt preliminary proxy statement, som Microsoft har indleveret til det amerikanske finanstilsyn, fremgår det desuden, at Satya Nadellas løn i indeværende år er bundet op på, hvor godt forskellige forretningsenheder klarer sig i årets løb.

Klart størst og vigtigst for Satyas Nadellas pengepung er cloud-området, som omkring to tredjedele af topchefens bonus er bundet op på i indeværende år.

Det betyder kort sagt, at Satya Nadellas løn er afhængig af, at Microsoft gør store kommercielle fremskridt på cloud-området - både når det gælder omsætning og vækst i antallet af cloud-abonnementer.

Du kan læse mere om Microsofts betydelige satsninger på dette område her: Overblik: Microsofts kæmpesatsning på intelligente systemer: Her er de tre pejlemærker

Eksempelvis er 11 procent af Satya Nadellas bonus bundet op den såkaldte MAD for Windows 10. Det står for 'Monthly Active Device' og er udtryk for antal aktiverede Windows 10-enheder om måneden.

Det er netop ikke-nåede mål for Windows 10 MAD'en for 2016, der har fået Satya Nadellas samlede løn til at falde i år i forhold til i fjor.

"Windows 10 MAD nåede ikke årets forventninger - til dels på grund af ændringerne i telefon-strategien, som gør, at vi skubber målet med en milliard Windows 10 MAD'er til den anden side af 2018," hedder det.

Nye målinger viste fornylig, at omkring 400 millioner maskiner i dag kører på Windows 10.

Det kan du læse mere om her: Langt til en milliard: Windows 10 ligger nu på 400 millioner maskiner

Yderligere 11 procent af Nadellas løn er bundet op på størrelsen af den omsætning, som Microsoft lander på salg af Surface-computere.

Du kan se hele opgørelsen fra Microsoft om topchefernes lønninger her.

Det fremgår ikke af dokumentet, hvilke nøjagtige mål, Satya Nadella skal nå for at udløse bonus.

Læs også:

Microsofts nye virkelighed: Når den store digitale transformation rammer dig med høj fart

Microsoft kobler millioner af indsamlede data fra Office 365 og Windows sammen til ny type sikkerhedsløsning

Er du klar? Sådan skal Windows 10 blive en lækkerbidsken for virksomhederne




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere