Danskerne er glade for at gøre en god handel og siger ikke nej til et godt tilbud.
Faktisk er vi så glade for de gode tilbud, at vi glemmer at bruge hovedet.
Det betyder, at en svindelkampagne på Facebook lige nu får tusindvis af klik.
Helt konkret har mere end 25.000 tilbudsglade danskere netop klikket på en falsk Fakta-konkurrence på blot seks timer.
"Det spredte sig som en steppebrand," fortæller sikkerhedsmand Peter Kruse fra det danske sikkerhedsfirma CSIS.
Der er tale om kuponsvindel, hvor bagmændene lokker med et gavekort eller rabat til eksempelvis en supermarkedskæde som Fakta, Netto eller Lidl.
"Faktisk går det så hurtigt, at bagmændene ikke engang kan følge med. Vi har et eksempel på en kampagne, der bruger Netto som fluepapir, men hvor præmien skal hentes i Fakta. De har ikke fået rettet indholdet på svindelkuponen," fortæller han.
Store varemærker udnyttes
Det er blandt andet virksomheder som Fakta, Netto, Aldi, Lidl, Lego, British Airways, Air France, Wing og mange andre, der har været offer for den ulovlige brug af deres varemærke i den seneste tid.
Læs også: Posten udnyttes groft i spambølger: Derfor er det så svært at få styr på problemerne
"Gavekortet ser ofrene naturligvis aldrig skyggen af."
Formålet er nemlig at lokke folk til at modtage endnu mere spam.
Ofte er der en del tekst med små bogstaver, som man ikke lige får læst, før man klikker og oplyser sine personlige oplysninger.
"Det er typisk sådan, at man siger ja til at modtage massevis af spam og reklamer. Når man selv har sagt ja tak, så står man dårligt rent juridisk. Vi har dog også set tilfælde, hvor ofrene er blevet tilknyttet et abonnement på eksempelvis en datingtjeneste, vinklub eller på et magasin," lyder det fra Peter Kruse.
Så det handler ikke om, at bagmændene vil tømme din bankkonto?
"Ikke direkte. Men har du klikket, så er det svært at slippe af med alle de spammails, som du vil få i fremtiden, så det er ganske irriterende for brugeren, og det giver bagmændene et kontant afkast."
Er tilbuddet for godt til at være sandt?
Han oplyser, at disse kampagner ofte optræder i stimer og at omfanget i den seneste måned ervokset markant. Han opfordrer også folk til at holde hovedet koldt.
"Husk nu, at hvis et tilbud ser for godt ud til at være sandt, så er det ikke sandt. Selv om det er et kendt varemærke, der lokkes med og Facebook er kanalen, så er det ofte svindel."
Hvad kan man gøre, hvis man har klikket?
"Først og fremmest skal man huske fornuften, læs indholdet og vær kritisk. Men har man klikket, så er det svært at gøre noget. Du kan sætte dit spamfilter op til at fange reklamer, men det er en stor opgave, når du har givet dit samtykke til at modtage reklamerne. Der er mange sager hos Forbrugerombudsmanden, hvor folk er kommet i klemme på denne måde."
Læs også: Dansk forbrugervagthund anmelder onlinegigant til politiet for spam
Har Facebook ikke et ansvar? Det er vel relativt enkelt for Facebook at fjerne disse kampagner, fupbutikker og andre 'gode' tilbud.
"Ja, det er nemt at fjerne dem, men problemet er, at Facebook skal opdage problemerne først. Det betyder, at en kampagne har en levetid, før den bliver opdaget og fjernet. Hvis brugerne klikker og deler, så kan kuponsvindel sprede sig uhyre hurtigt, hvilket kliktallene da også viser."
Kampagnerne har således et kort åbent vindue, før de lukkes ned og udskiftes med et nyt varemærke, fortæller han.
"De dukker op hver eneste dag i hobetal. Så lad være med at klikke."
Læs også:
Har været spamkonge siden 1990'erne: Nu falder hammeren
Dansk forbrugervagthund anmelder onlinegigant til politiet for spam
Posten udnyttes groft i spambølger: Derfor er det så svært at få styr på problemerne