Artikel top billede

Krakket softwarefirma reddet på målstregen

To private investorer skyder kapital i nyt selskab, der overtager aktiviteterne fra det konkursramte software-firma Codesealer.

"Det er et godt produkt. Det er det, vi tror på."

Sådan lyder det fra it-investoren Stig Hølledig, som sammen med sikkerhedsspecialisten Ulf Munkedal nu overtager resterne af det krakkede software-firma Codesealer.

Efter flere år med millionunderskud valgte venture-fondene Seed Capital og Vækstfonden i forrige uge at erklære det "gamle" Codesealer-selskab konkurs.

Men efter en uge med hektiske forhandlinger kunne kurator fredag sidste uge indgå en aftale, som betyder, at de ti menige medarbejdere i Codesealer kan beholde deres job og arbejde videre i et nyt selskab, som har fået navnet Codesealer A/S.

Læs mere her: Konkurs: Investorer trækker stikket på dansk iværksætter-selskab - købere står klar i kulissen

De to nye hovedaktionærer har det sidste halvandet års tid haft mindre ejerandele i Codesealer, men efter venture-fondenes exit sætter de to nye ejere sig nu for bordenden i det nye selskabs bestyrelse.

Stig Hølledig, der tidligere har haft succes med sine investeringer i selskaber som Datapro, Fort Consult, Sitecore og Athena, ønsker ikke at sætte tal på, hvor mange penge han og hans kompagnon har lagt på bordet for at videreføre Codesealer.

"Det er for tidligt at sige. Vi har ikke taget stilling til, hvor meget kapital, der er brug for. Men i første omgang har vi sikret, at driften kan fortsætte," siger Stig Hølledig til Computerworld.

Den vigtigste opgave er nu, at skaffe flere kunder til Codesales produkt, som sørger for sikkerhed i netbank-løsninger.

"Sikkerhedsmarkedet er interessant . Der er et produkt, der virker, men det tager altid længere tid at få salget i gang, end man tror. Så vi skal ud og finde nogle kunder," lyder det fra Stig Hølledig.

Direktør i det nye selskab er den hidtidige CIO Tonny Rabjerg, som afløser hollænderen Hans Middelburg.

Læs også:

Danske netbank-beskyttere sigter mod verden efter millioninvestering

Sådan kan NemID beskyttes mod "Man in the middle" angreb




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere