Artikel top billede

(Foto: Povl D. Rasmussen)

Atea spiller central rolle i nye anholdelser i it-bestikkelsessag: 3A-it afviser ethvert kendskab

3A-it peger fingeren mod Atea i bestikkelsessagen, hvor 27 mennesker fra blandt andre Forsvarets Efterretningstjeneste, Rigspolitiet og Udenrigsministeriet er sigtet for at modtage bestikkelse.

Ansvaret for den største danske bestikkelsesskandale i nyere tid skal placeres hos it-leverandøren Atea.

Det mener Kim Holtum Schouw, direktør for den konkurrende virksomhed 3A-it, der er etableret af medarbejdere, som alle selv har en fortid hos Atea.

Flere af 3A-its medarbejdere er desuden sigtet i sagen om bestikkelse i Region Sjælland. Der er nedlagt navneforbud i sagen, så derfor kan Computerworld ikke fortælle, hvem det drejer sig om.

"Atea er en virksomhed med 7.000 ansatte, så jeg synes, at de selv skal tage ansvar for det, der foregår derovre," siger Kim Holtum Schouw til Computerworld.

Det siger han dagen efter, at Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet (SØIK) har anholdt 26 nuværende og tidligere offentligt ansatte og sigtet dem for at tage imod bestikkelse fra en dansk it-virksomhed.

Det kan du læse mere om her: 27 offentligt ansatte sigtet i stor razzia: Mistænkes for at have modtaget it-bestikkelse

DSB bekræfter Atea-indblanding

DSB bekræfter i en pressemeddelelse, at seks tidligere DSB-medarbejdere er sigtet for at have modtaget bestikkelse i forbindelse med deres samarbejde med netop Atea.

Atea skriver dog i en pressemeddelse, at der er tale om "nogle få tidligere ledende medarbejdere", som siden har forladt virksomheden.

Anklagemyndighed vil ikke røbe navne

Kim Holtum Schouws frustration skyldes, at anholdelserne ifølge SØIK ligger i forlængelse af den såkaldte Region Sjælland-sag, hvor medarbejdere hos Atea skal have bestukket offentligt ansatte indkøbere. 

Hos Anklagemyndigheden vil man ikke fortælle, hvilke personer, der menes at stå bag bestikkelserne, og selv om flere af 3A-its ledende medarbejdere med fortid hos Atea stadig er sigtet i Region Sjælland sagen, mener Kim Holtum Schouw ikke, at det har nogen relevans for 3A-it.

"De her anholdelser har intet med mig og mit selskab at gøre. Vi handler ikke med dem. Vi har intet med dem at gøre," lyder det fra direktøren.

Computerworld har kontaktet Ateas direktør, Morten Felding, men han vil hverken stille op til interview eller besvare spørgsmål per mail. Han meddeler via et PR-bureau, at Atea ikke har yderligere kommentarer til sagen.

Læs også:

27 offentligt ansatte sigtet i stor razzia: Mistænkes for at have modtaget it-bestikkelse

Stor it-bestikkelsesag ruller gennem det offentlige: Hvor går grænsen for 'gaver' fra din it-leverandør?

Prominente danske organisationer indblandet i it-bestikkelsessag: Sådan reagerer de på nye anholdelser og sigtelser




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere