Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Intel fyrer 11 procent af medarbejderne: 12.000 ansatte skal ud af vagten

Intel har vækst på alle nøgleområder, men sætter alligevel 12.000 medarbejdere på porten i en stor omstrukturering. Selskabet skal i en helt anden retning end den tidligere.

Intel skiller sig af med 12.000 medarbejdere i en stor omstrukturering af selskabet, der forsøger at ruste sig til en fremtid med fokus på nye områder som servere og Internet of Things.

De 12.000 medarbejdere svarer til hele 11 procent af den samlede medarbejderstab verden over.

Selskabet havde ved årsskiftet 104.800 medarbejdere fordelt i 72 lande.

Intel benytter sig samtidig af lejligheden til at konsolidere sine lokationer verden over, hvor lande-kontorer skal lægges sammen i større enheder.

Markedet dykker

Intel har i mange år været verdens største chip-producent, men er de i senere år blevet alvorligt udfordret af nye fremadstormende spillere, der har langt bedre fat i nye vækstområder.

Intel succes har nemlig hvilet på pc-området, som Intel har domineret.

Men pc-markedet har i flere år dykket. Der bliver kort og godt solgt færre pc'er verden over. Således blev årets første kvartal det værste pc-kvartal siden 2007.

Det kan du læse mere om her: Pc-salget styrtdykker - på laveste niveau siden 2007

Det er noget, der rammer Intel, og den store omstrukturering har til formål at refokusere det store selskabs indsats mod nye vækstområder.

Intel meddeler således, at udvikling af udstyr til datacentre - og ikke til pc'er - fremover vil blive selskabets primære fokusområde.

Datacenter-området vokser da også kraftigt for tiden, hvor computerkraft og lignende samles med stor hastighed i cloud'en - og altså dermed de store datacentre rundt omkring, hvor der tillige pågår et slags våbenkapløb mellem leverandørerne om hele tiden at kunne levere bedst og billigst.

Intel håber, at væksten på dette område på sigt vil kunne opveje det markante fald i pc-markedet.

Hertil udpeger Intel områder som hukommelseschip samt FPGA-teknologi (field-programmable gate array) som nye fokusområder.

Intel er fornylig gået ind på FPGA-området med selskabets nylige opkøb af Altera, som du kan læse mere om her: Intel vil købe chip-gigant for 115 milliarder kroner

For Intel er problembarnet fortsat mobilmarkedet, der er vokset eksplosivt i de senere år, men som Intel har haft meget svært ved at få fat i.

I dag kører Intels mobile Atom-chip således kun i en håndfuld smartphones, mens rivaler som især britiske ARM er langt foran.

Til gengæld har Intel fået fat i tablet-markedet - som til gengæld ikke længere regnes for et vækstmarked.

Servermarkedet er for tiden Intels mest profitable område, men selskabet er her under pres fra fremadstormende konkurrenter.

Eksempelvis har Google indgået samarbejde med Rackspace om at designe en ny server-typer baseret på IBM's Power 9-arkitektur, ligesom Google for tiden har mest kig på ARM-server-chip fra Intel-rivalen Qualcomm.

Det er blevet bemærket i Intel hovedkvarter, da Google er blandt verdens allerstørste købere af servere.

Koster kassen

Omstruktureringen og ikke mindst de mange fyringer kommer til at koste Intel kassen.

Selskabet meddeler således, at det tager en nedskrivning på 1,2 milliarder dollar - 7,9 milliarder kroner - i andet kvartal som følge af omstruktureringen.

Det dugfriske regnskab fra Intel viser i øvrigt, at selskabet ikke er presset økonomisk for tiden.

Selskabet landede et overskud på to milliarder dollar - 13 milliarder - i årets første kvartal, hvilket svarer til en vækst på tre procent i forhold til det tilsvarende kvartal i fjor.

Omsætningen er i kvartalet steget med syv procent i forhold til det samme kvartal i fjor.

Også pc-divisionen - Client Computing Group - er vokset. Her er omsætningen steget med to procent i forhold til samme kvartal sidste år, mens omsætningen i Data Center Group er steget med ni procent.

Det samme billede så vi iøvrigt for et par år siden, da Intel trods en indtjening på 300 milliarder kroner valgte at fyre 5.400 medarbejdere.

Det kan du læse mere om her: Tjener 300 milliarder - men 5.400 ansatte skal ud næste år.




IT-JOB

Cognizant Technology Solutions Denmark ApS

Sr. Functional Architect - SAP

Danmarks Meteorologiske Institut

IT-operatør søges til DMI
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Skab værdi med produktkonfiguration i Dynamics 365

Deltag i dette webinar og lær, hvordan du kan skabe øget værdi gennem produktkonfiguration med Microsoft Dynamics 365 standard konfigurator og Easy Creator. Eksperter fra CGI vil dele deres indsigt i, hvordan produktkonfiguration kan optimere processer, forbedre kvalitet og øge kundetilfredshed.

05. februar 2025 | Læs mere


Sådan automatiserer du med Copilot

Høst fordelene og sæt strøm til processerne med Microsofts alsidige AI-assistent.

06. februar 2025 | Læs mere


Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere