Artikel top billede

KMD's administrerende direktør Eva Berneke har afleveret et nobelt årsregnskab.

KMD skovler penge ind: Har fundet den gyldne opskrift på vækst og indtjening

Efter flere år med fyringsrunder har KMD fået vendt skuden og leverer rekordoverskud og pæn vækst.

En af landets største it-leverandører, KMD, runder for første gang en årlig omsætning på mere end fem milliarder kroner og leverer samtidig det hidtil største overskud i selskabets historie.

Omsætningen endte på 5,2 milliarder, og det er en fremgang på syv procent sammenlignet med året før.

Indtjeningen (EBITDA) passerede samtidig milliarden - en fremgang på 12 procent - mens overskuddet efter skat endte på det halve - 513 millioner kroner.

"Det er meget tilfredsstillende, at vi formår at løfte omsætningen samtidig med, at vi leverer et solidt resultat på bunden."

"Vi har hele vejen rundt i virksomheden formået at løfte forretningen med mange af vores eksisterende kunder, og samtidig har vi tiltrukket en pæn vifte af nye kunder. Kombineret med en sund tilgang til omkostninger giver det et samlet godt billede," siger KMD's administrerende direktør Eva Berneke i en kommentar.

Med det pæne regnskab ser KMD ud til for alvor at have vendt skuden efter en række år, hvor menuen har stået på både fyringsrunder og nyansættelser.

KMD har især været presset på det traditionelle kernemarked af offentlige kunder, hvor selskabet i mange år har lukreret på en noget nær monopollignende position på en række områder.

Store opgaver er sendt i udbud. Det har presset priserne, og fået nye konkurrenter på banen.

Satser på nye markeder

Derfor har KMD satset på at skabe en bredere forretning, hvor man i stigende grad går efter kunder i erhvervslivet og i den statslige sektor.

I 2015 har det blandt andet givet sig udslag i en stribe opkøb, som har styrket KMD's position indenfor sikkerhed og software til blandt andet banker og forsikringsselskaber.

Blandt andet har KMD købt det norske Banqsoft, som efter planerne skal skabe fodfæste også internationalt. Sidst på året indgik KMD også aftale om at overtage it-virksomheden Edlund, der er specialiseret inden for softwareudvikling til liv- og pensionsselskaber.

Desuden har KMD købt sikkerhedsfirmaet Neupart, og virksomheden Avaleo, som skal styrke KMD's forretning på sundhedsområdet.

Satsningen på at skabe en bredere forretning har givet pote på især det statslige marked, hvor salget i 2015 er steget med 35 procent, så de statslige kunder nu står for hver sjette omsætningskrone i KMD.

Tilsvarende står det private marked nu for 22 procent af omsætningen med en vækst i 2015 på mere afdæmpede 12 procent.

Samtidig er det lykkedes KMD at holde fast i en del af de opgaver, som har været sendt i udbud via det kommunale udbudsselskab KOMBIT.

"Vi er ved at være ved vejs ende, når det handler om konkurrenceudsættelsen af vores tidligere monopolområder. Vi er stolte og glade for, at vi fortsat har en betydelig rolle på markedet," lyder det fra Eva Berneke.

Læs også:

Software-leverandøren Edlund solgt til KMD - hundredevis af medarbejdere følger med i købet

Kommunerne sparer 900 millioner om året på opgør med KMD

KMD køber sikkerhedsfirmaet Neupart - her er planen




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere