KMD klar til at masse-ansætte: Mangler lige nu 150 nye it-folk

KMD står lige nu og mangler 150 nye medarbejdere til helt konkrete opgaver og projekter. Men it-giganten har svært ved at skaffe dem.

Artikel top billede

(Foto: Povl D. Rasmussen)

Et af Danmarks største it-selskaber, KMD, er klar til at masse-ansætte it-folk her i Danmark, men det er et projekt, der er lettere sagt end gjort.

Det fortæller Michael Holmberg Andersen, der er direktør for KMD Software Center.

"Vi har faktisk 150 åbne stillinger på tværs af KMD - heraf er to tredjedele af dem i softwarecentret." 

KMD Software Center, der blev oprettet i januar sidste år, leverer udviklingen til hele KMD-forretningen og har, inklusiv nearshore og offshore, 1.200 ansatte.

Det er et antal, der nu gerne skal øges.

"Jeg mangler omkring 100 mennesker i softwarecentret. Det er meget Microsoft .Net'ere, test managers, arkitekter, SAP- og Oracle-folk og projektledere," siger Michael Andersen.

Derfor søger KMD nye medarbejdere

KMD-direktøren forklarer, hvorfor behovet for nye folk er så aktuelt netop nu:

"Der sker det, at mange af vores ting kommer i udbud igen, og der har vi været så heldige, at vi har vundet en masse projekter på det seneste, som nu skal startes op."

"Du sidder og arbejder på sådan et udbud i et halvt år - så vinder du det, og 14 dage efter skal du stille med et team på 30-40 medarbejdere. Det gør bare, at vi lige nu har en flaskehals med at få de her folk ind."

Læs også: Den danske it-branche sukker efter it-folk - mens CSC, KMD og IBM fyrer

Men KMD har jo også fyret folk?

Udmeldingen fra KMD kommer, efter at selskabet fra 2009 til 2014 har nedjusteret antallet af ansatte ganske meget.

Der er i den periode blevet 19 procent færre ansatte i KMD - hvilket konkret er 580 færre årsværk i KMD.

Er det så ikke dumt, at I har skilt jer af med en del medarbejdere, når I nu står og mangler folk?

"Man bliver jo nødt til at se på, at vi mistede noget forretning. Derfor blev vi nødt til at afskedige nogle folk, fordi vi ikke havde nok at lave," forklarer Michael Andersen. 

"De nye systemer, vi vinder, er på nye teknologier, ikke på gamle teknologier. Så der er nok også brug for en omskoling af folk, og det gør vi også aktivt. Så det er begge ting, der er i spil," lyder svaret fra Michael Andersen, KMD.

Hvad sker der, når du indrykker et jobopslag - får du ikke nok ansøgere, eller er de ikke gode nok, dem der kommer?

"Jeg synes ikke, at de er gode nok. Vi får selvfølgelig en masse, men der er langt imellem succeshistorierne. Det er lidt kedeligt."

Læs også: Den danske it-branche sukker efter it-folk - mens CSC, KMD og IBM fyrer

Uddanner selv nye it-medarbejdere

KMD har af samme grund nu oprettet sit eget KMD Microsoft Academy, forklarer Michael Andersen.

"Der prøver vi at tiltrække folk ved, at vi certificerer dem. Vi giver dem nogle Microsoft-certifikater, og de kommer igennem et forløb på et år med træning på jobbet."

"De kan se en karriere i det, og at deres markedsværdi bliver høj. Selvfølgelig håber vi, at vi kan beholde dem, men vi gør det for at kunne tiltrække de dygtige folk. Vi vil gerne gøre noget ekstra for at få de unge, dygtige folk ind."

Michael Andersen forklarer, at Academy-deltagerne får en løn, der svarer til deres værdi på markedet, og at det ikke er en trainee-stilling, der er tale om. 

Men heller ikke Academy-tiltaget kan løse problemet med, at KMD lige nu ikke kan skaffe de folk, selskabet har brug for.

Har hyret 120 eksterne konsulenter

Hvad er konsekvensen for jer, når I ikke kan skaffe de folk, I skal bruge, til de projekter, I har vundet?

"Det betyder, at vi kommer til at tabe nogle penge på det, fordi jeg så bliver nødt til at bruge eksterne konsulenter."

"Jeg har omkring 120 eksterne konsulenter inde i øjeblikket, og det driver en enorm omkostning. I forvejen er der et stort prispres på de her projekter, fordi de kommer i udbud."

Samtidig er KMD i hård konkurrence om de it-folk, der rent faktisk findes på markedet som mulige lønmodtagere, og det har også konsekvenser, forklarer Michael Andersen.

"Der sker helt klart et pres på lønningerne. De ved godt, hvad de er værd. Det er også derfor, jeg både bruger nearshoring og offshoring."

"Vi har lige oprettet vores eget selskab i Polen, hvor vi nu går ned og hyrer folk."

KMD har i øjeblikket 100 medarbejdere i Polen, og det tal vil stige til 200 i løbet af året.

Michael Andersen forklarer, at udfordringen med at skaffe de ønskede it-folk i Danmark ikke lader sig løse hverken i denne eller i næste måned.

"Vi laver en masse forskellige initiativer for at få de her folk ind, men det er maksimalt en 30-40 stykker, vi kan få ind om måneden."

"Hvis der så også er nogle folk, der forlader os, så tager det altså sin tid."

Stor mangel på it-folk - men beskæftigelsen falder

For nylig kunne vi her på Computerworld beskrive, hvordan antallet af ansatte hos danske it-giganter som CSC, IBM og KMD rasler ned i disse år.

Det drejer sig rundt regnet om et par tusinde færre ansatte hos de tre it-virksomheder siden 2009-10. Så sent som i sidste uge har CSC meddelt, at der der skal afskediges yderligere 400 medarbejdere, og IBM Danmark har også lige haft endnu en runde med 90 afskedigelser.

Det paradoksale er, at der samtidig er en betydelig mangel på it-folk i den danske it-branche.

ITEK under Dansk Industri har for nylig udgivet en rapport (PDF) om manglen på it-folk i Danmark, hvor man konkret peger på, at der om blot fem år mangler 3.000 it-specialister i den danske it-branche.

ITEK skriver dog også i rapporten, at beskæftigelsen i ITEK-branchen siden 2009 er faldet fra cirka 98.000 til godt 90.000 ansatte.

"Trods fald i den samlede beskæftigelse, har virksomhederne i branchen ikke været i stand til at rekruttere det antal it- og elektronikkandidater, de har behov for," forklares det.

Læs mere om den problemstilling her.

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

Digital transformation | Aarhus C

Derfor skal du videre fra Dynamics AX – og sådan gør du

Computerworld giver klar viden om vejen videre fra Dynamics AX. Du ser forskellen mellem AX og moderne cloud-ERP og får et konkret beslutningsgrundlag for næste skridt. Tilmeld dig og få styr på skiftet til Dynamics 365 FO eller BC.

Sikkerhed | Online

Cyber Briefing: Fra databeskyttelse til dataindsigt

Få kort og fokuseret overblik over, hvordan du optimerer resiliens og gendannelse af kritiske informationer samt sikrer forretningens funktion, når cyberangrebet rammer.

Digital transformation | Online

Copilot i praksis: Sådan får du mest ud af AI

Få inspiration til at implementere, anvende og udnytte Copilot optimalt og forsvarligt.

Se alle vores events inden for it

KMD A/S

Product Owner / Product Manager

Københavnsområdet

Netcompany A/S

Data Management Consultant

Københavnsområdet

Netcompany A/S

Linux Operations Engineer

Nordjylland

Navnenyt fra it-Danmark

Alcadon ApS har pr. 1. januar 2026 ansat Thomas Møller Pedersen som Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk support og salg inden for FTTx/Telecom i Jylland og på Fyn. Nyt job
Idura har pr. 1. januar 2026 ansat Joshua Pratt, 32 år,  som software engineer. Han skal især beskæftige sig med at bruge sin tekniske knowhow og erfaring i teamet for extensions og integrationer. Han kommer fra en stilling som Tech Director hos NoA Ignite Denmark. Han har tidligere beskæftiget sig med komplekse webprojekter, senest udviklingen af det nye website og e-commerce-platform for tivoli.dk. Nyt job

Joshua Pratt

Idura

Industriens Pension har pr. 3. november 2025 ansat Morten Plannthin Lund, 55 år,  som it-driftschef. Han skal især beskæftige sig med it-drift, it-support og samarbejde med outsourcingleverandører. Han kommer fra en stilling som Head of Nordic Operations Center hos Nexi Group. Han er uddannet HD, Business Management på Copenhagen Business School. Han har tidligere beskæftiget sig med kritisk it-infrastruktur og strategiske it-projekter. Nyt job

Morten Plannthin Lund

Industriens Pension

Christian Pedersen,  emagine Consulting A/S, er pr. 1. februar 2026 udnævnt som Chief AI Officer. Han beskæftiger sig med opkvalificere emagines ansatte, udvikle interne AI-værktøjer og levere AI-projekter for kunderne. Som leder af et nye AI-team skal han også udvikle og lancere AI-produkter til markedet. Udnævnelse

Christian Pedersen

emagine Consulting A/S