Artikel top billede

Google og Microsoft puster sig op: Vil nuppe cloud-kunder fra Amazon

ComputerViews: Krigen i skyen mellem Amazon, Google og Microsoft er intensiveret efter en stribe tunge lanceringer. Amazon fører stadig, men de to andre rykker tættere og tættere på.

Amazon Web Services, Microsoft Azure og Google Cloud Platform.

Tre giganter, der slås om kundernes gunst i skyen.

I de seneste uger er der blevet lanceret er stribe tunge tjenester, der har trukket fronterne endnu skarpere op i konkurrencen mellem de tre.

Amazon sidder stadig på sky-tronen, men Google og Microsoft gør alt, hvad de kan for at vippe Amazon af pinden for selv at overtage cloud-sceptret

I de seneste uger har de to vist både planer og muskler på hver sin konference.

Google giver den gas

Maskinlæring i skyen, nyt værktøj til Cloud Management Stack Driver samt en udvidelse fra fire til 16 regioner frem mod 2018.

Det er de planer som Google fortalte om på GCP Euronext i den amerikanske by San Francisco. Det er tydeligt, at søge-mastodonten også gerne vil ses som en virksomhed, der investerer i store cloud-løsninger.

Forretningsplanen lyder på, at Google vil tjene flere penge i skyen i 2020 end på søgemaskinen, hvilket vil være en massiv omvæltning i en butik, hvor 90 procent af indtægterne kommer fra annoncer.

Google præsenterede i øvrigt også nye krypteringsværktøjer, API'er og forbedrede systemer til login og tilladelser til sky-funktionerne.

Læs også: It-giganten Amazon har rettet sigtekornet mod Danmark - og det er der god grund til

Microsoft cementerer sin position

Microsofts Build-konference, der netop er afsluttet, har også haft fokus på firmates cloud-visioner for Azure, der får en stribe nye værktøjer i arsenalet.

Med Azure Functions kan udviklere sætte funktioner op, der aktiveres, hvis bestemte forhold opdages, et direkte svar på Amazons tjeneste, Lambda.

Ligeledes blev værktøjet Azure Service Fabrics til mikrotjenesteprogrammer, der muliggør løbende integration og udviklingsfremgangsmåder og sætter gang i leveringen af nye funktioner i programmet.

Et udviklerværktøj til Azure IoT, altså internet of things-delen, som skal koble ældre hardware sammen via skyen uden, at man behøver at udskifte hardware-enhederne, blev også lagt frem af Microsoft.

Microsoft benyttede også muligheden for at opdatere NoSQL-databasen DocumentDB og til at give udviklingsværktøjet Xamarin gratis væk.

Læs også: Microsoft klar med ny Azure-løsning: Aktiverer funktioner automatisk

Og ifølge Microsoft er der godt gang i cloud-forretningen.

Firmaet fortalte til Computerworlds svenske søsterside på Build-konferencen, at 85 procent af Fortune 500-firmaerne bruger Azure, og at der kommer 120.000 nye kunder hver måned

Er Google klar til de store firmaer?

Selv om Google og Microsoft begge giver den gas i skyen, har de to virksomhedsgiganter hver sin vinkel på mulighederne.

Microsoft har den praktiske tilgang til, hvad skyen kan bruges til, mens Google mere satser på at udvikle nye teknologier til skyen.

Microsoft er da også enterprise-markedets traditionelle partner, mens Google måske har mere svært ved at finde en krog, der kan fiske de store virksomheder ind i cloud-forretningen.

"Google Cloud Platform er godt på vej, men der er stadig et stykke op til Amazon og Microsoft. Firmaet kan trække på sin erfaring med udvikling og analyse, men det er en hård kamp, når de to andre også innoverer hurtigt," skriver Adrian Cockcroft fra investeringsfirmaet Battery Ventures i et blog-indlæg, der stiller spørgsmålstegn ved om Google er klar til entreprise-markedet.

Microsoft synes derfor nok tættere på at true Amazon.

Office 365 er eksempelvis et kæmpe hit og derved også en god indgang til at få købe Azure-infrastrukturen.

Selv om både Microsoft og Google er offensive og klar med maskinelæring, IoT, NoSQL-databaser og alt mulig andet, så er det produkter, som Amazon allerede har i sin portefølje.

AWS er måske ikke det bedste produkt i alle discipliner, men Amazon fører i kampen og står klar med produkterne allerede nu.

Der bliver dog kæmpet om føringen, og konkurrencen mellem de tre ser ud til at spidse til.

Læs også:

It-giganten Amazon har rettet sigtekornet mod Danmark - og det er der god grund til

Amazon-boss om nordisk ekspansion: "Jeg bruger en del tid i København og rundt i Danmark"

Her er de mest populære cloud-løsninger i danske virksomheder

Opråb til it-cheferne: I har misforstået noget helt grundlæggende ved cloud computing

Cloud-giganter i vildt kapløb om Europa: Her kommer de nye giga-datacentre




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere