Artikel top billede

Foto: BBC.

Ny mini-computer får Raspberry Pi til at ligne en kæmpe

Nu begynder uddelingen af Micro Bit. En mini-computer, som skal gøre en million studerende i de britiske skoler bedre til at skrive kode. Den kan dog også købes af alle andre interesserede. Se den her.

Nu begynder British Broadcasting Corporation, nok bedre kendt som BBC i samarbejde med en række partnere at sende en lille computer ud til en million elever i de britiske skoler.

I løbet af 2016 få de mange engelske børn en Micro Bit-enhed med den bagtanke, at de skal lære at skrive kode.

Den lille computer er således en del at et kæmpe undervisningsprojekt i England.

I første omgang skal den leveres til syvendeklasses-elever, men indenfor kort tid kommer Micro Bit også på hylderne i pc-forretninger, så alle interesserede kan erhverve en lille computer.

Fire gange fem centimeter

Micro Bit er bare fire gange fem centimeter stor, men chippen rummer en fuldt fungerende computer i bedste Raspberry Pi-stil.

I sammenligning med Raspberry Pi er der dog tale om en noget lettere beregningsenhed.

På det tændstiksæskestore kort sidder en 16MHz, 32-bit ARM Cortex M0-processor, der er den mindste, som firmaet bygger, samt 256 kilobyte flash-hukommelse og 16 kilobyte ram.

I stedet for mange beregninger har BBC i stedet fokuseret på at skabe en sjov enhed, der kan eksperimenteres med eksempelvis som kontrolenhed i Internet of Things-enheder.

Micro Bit har eksempelvis 25 programmerbare led-pærer, to programmerbare knapper og har indbygget accelerometer, USB-port, Bluetooth LE og fem ind- og udgange, der kan tilsluttes med krokodillenæb.

Computeren forsynes med strøm via USB-stikket eller via en AA-batteriadapter.

Enheden kommer med en stribe værktøjer og guider som skolebørn - eller nysgerrige voksne - kan benytte til at lære at programmere.

Blandt andet et grafisk Javascript-miljø, et Pyhton-program samt Microsoft Block Editor og Microsoft Touch Develop.

I første omgang er det eleverne i syvende, der løber afsted med Micro Bit, men enheden skal også sælges i løs vægt.

Hvad prisen bliver, er endnu uklart, men mon ikke den kommer til at ligge under Raspberry Pi Zeros 35 kroner.

Læs mere om den her: Ny ekstremt billig computer klar: Raspberry Pi Zero koster blot 35 kroner - og den fungerer

Du kan også læse mere om hele Micro Bit-projektet her.

Læs også:
Revolutionerende lommecomputer: Sådan bringer Raspberry Pi programmering ned i øjenhøjde

Raspberry Pi dumper prisen med en helt ny model

Windows 10 og Raspberry Pi skal sælges sammen i startpakke

Ny ekstremt billig computer klar: Raspberry Pi Zero koster blot 35 kroner - og den fungerer




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere