Artikel top billede

Førerløse lastbiler kører igennem Danmark onsdag

Dansk Vejdirektorat indgår i et større europæisk testforløb, hvor lastbiler kører uden at blive styret af en chauffør.

Store virksomheder som Google og Volvo kæmper for at bygge en førerløs bil, der skal køre dig på arbejde og hjem igen.

Der går dog nogle år før, at du som en anden Will Smith fra i, Robot kan sætte dig ind i en bil og blive kørt på arbejde. Men selve scenariet med de førerløse biler er ikke så utopisk igen. 

Et samarbejde mellem Vejdirektoratet i Danmark og en række europæiske lande, heriblandt Holland, prøver i dagene efter påske at optimere lastbilskørsel, så chaufførerne ikke behøver køre bilen selv, selv om der stadig skal være chauffører i lastbilerne. 

En chauffør styrer hele konvojen

En konvoj af lastbiler skal køre fra Sverige igennem Danmark og ned til Rotterdam i Holland. Lastbilerne har alle chauffører, men det er den forreste chauffør, som skal styre hele karavanen.

Med en afstand på kun et halvt sekund - det svarer til  11 meter - er der store forhåbninger til resultatet af forsøget.

"Det vil på sigt kunne skabe store besparelser for ikke kun vognmændene, men også i form af mindre trængsel for den øvrige trafik. Tænk over hvor meget lastbilerne fylder på de danske veje, og forestil jer så, hvis de i stedet agerede som var det et tog i den ene bane," siger afdelingschef hos Vejdirektoratet, Andreas Egense.

Radiosignaler og magneter

Lastbilerne er forbundet med radar og radioforbindelse.

De har alle Adaptive Cruise Control, som også ligger i mange af de dyrere bilmærker i dag.

Det er en teknologi, som med en radar kan måle afstanden til de omkringliggende biler, heriblandt de andre lastbiler, så afstanden holdes.

Lastbilerne kommunikerer også med hinanden via en teknologi kaldet Automatic Break Control, som i bund og grund sender et trådløst signal til de andre lastbiler, som automatisk bremser, når den forreste lastbil trykker på bremsen.

Det sker langt hurtigere end et menneske kan reagere bag en bremsende bil.

Det betyder, at du kan mindske afstanden mellem lastbilerne helt ned til et halvt sekund i forhold til den lovpligtige afstand på to sekunder afstand.

"Det er fuldstændig lige som det fungerer i et tog. Når lokomotivføreren træder på bremsen, så bremser alle vognene i toget samtidig. Det samme sker her med lastbilerne, så den korte bremseaftand mellem bilerne er ikke et problem, da alle lastbilerne bremser samtidig," siger Andreas Egense.

Læs også: Dansk kommune på vej med selvkørende bus - kan blive den første i Danmark

Kan skabe store besparelser

Lastbilerne vil samles i lange konvojer på motorvejene og køre i slipstrømmen af hinanden.

Det sparer mange penge på brændstof, og giver også miljømæssige besparelser.

Da den forreste chauffør styrer hele vogntoget, er perspektivet, at de resterende chauffører i stedet kan arbejde med det administrative arbejde med hensyn til logistik ved den næste destination. 

"Vi tror, at førerløse biler i første omgang vil blive en realitet på motorvejene. Her er de trafikale omgivelser meget simplerere end i byen," siger Andreas Egense.

"Vi tror også, at den førerløse teknologi i første omgang vil blive udbredt på de store lastbiler. Her vil investeringen i teknologien udgøre en mindre andel af den samlede investering i køretøjet. Samtidig kører en lastbil markant mere end en personbil gør, så investeringen i teknologien vil blive udnyttet i højere grad, " siger Andreas Egense.  

Lastbilerne vil være at finde i to konvojer på de danske veje den 30. marts. 

Læs også: Dur de overhovedet? Googles førerløse biler indblandet i en stribe uheld




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere