Artikel top billede

Dansk hosting-firma udvider kraftigt: Har masser af ubesatte stillinger - og er klar til opkøb

Hostingfirmaet IT Relation fra Herning skovler penge ind og er klar til at finde checkhæftet frem, hvis der opstår i opkøbsmuligheder i hostingbranchen.

Hostingfirma IT Relation fra Herning forbereder sig på opkøb i hostingbranchen, der i øjeblikket er præget af en konsolideringstendens. 

"Jeg tror, vi kan blive førerhunden i den aktuelle konsolideringsbølge, som vi ser i branchen. Opkøb er ikke vores primære fokus, men vi er klar, hvis der opstår de rigtige muligheder med de rigtige synergier. Jeg forestiller mig, at der kan være interessante opkøbsemner i laget af virksomheder under os," siger Stig Bundgaard, salgsdirektør i IT Relation, til Computerworld.

Branche med høj vækst

Den danske hostingbranche er i øjeblikket inde i periode med stor vækst.

En rapport fra konsulentfirmaet Capitalmind, der har analyseret økonomien i 31 danske hosting-udbydere, viste for nylig, at virksomhederne i gennemsnit præsterede en vækst i indtjeningen på ni procent i perioden fra 2012 til 2014, mens de 15 bedste virksomheder havde en vækst i indtjeningen på omkring 25 procent.

Capitalmind konkluderede i den forbindelse, at det øger muligheden for flere opkøb og fusioner i hostingbranchen.

Ifølge Stig Bundgaard er konsolideringen i branchenn drevet af et ønske om stordriftsfordele.

"Det er en meget fragmenteret branche med 500 hostere, hvor der er enorm forskel på de største og de mindste. Derfor er der naturligvis mange, der vurderer, at det kan være interessant at konsolidere sig," siger han.

Går ikke i salgstanker

Stig Bundgaard vurderer dog ikke, at IT Relation står på nippet til at blive solgt til en af de store spillere på markedet.

IT Relation ligner dog ellers en virksomhed, der kan være en lækkerbisken for markedets største spillere. 

I det seneste regnskabsår rundede virksomheden en omsætning på 100 millioner kroner og i indeværende regnskab forventer IT Relation en vækst på 30 procent.

Det er en del af forklaringen på, at IT Relation står over for en udvidelse af medarbejderstaben, som lige nu er på knap 100 personer.

I sidste måned ansatte virksomheden 16 nye medarbejdere, og i øjeblikket har IT Relation 11 ubesatte stillinger.

Klar til at ansætte

En stor del af dem skal ansættes i kundeservice- og support-funktioner, som i dag beskæftiger knap 70 procent af virksomhedens ansatte, der sidder klar ved telefonerne i døgndrift.

"Vi er et 24/7-hus, hvor der er enorm meget fokus på brugerne og brugertilfredsheden. Vi har 35.000 slutbrugere på globalt plan, der skal supporteres. Og en stor del af det foregår ved, at de rent fysisk sidder og tager telefonen," siger han.

Udover kundeservicefolk søger IT Relation også driftsfolk, konsulenter og nogle enkelte .Net-udviklere.

Læs også: 
Ny rapport: Danske hosting-firmaer i vild vækst - opkøbsbølge kan være på vej 

Nu begynder opkøbsbølgen: Kapitalfond køber to danske hosting-firmaer i kæmpehandel




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer