Artikel top billede

(Foto: Dan Jensen)

Microsoft fjerner vigtige sikkerheds-certifikater - tusindvis af sites kan blive ramt

Microsoft annullerer i løbet af januar en hel stribe sikkerheds-certifikater, som store samarbejderpartnere ellers har været godkendt til. Et af de certifikaterne tilhører DanID, som står bag NemID. Men der er ingen grund til uro, lyder det fra DanID.

Microsoft fjerner om få uger med et snuptag20 af sine såkaldte trusted certificate authoritites (eller CA'er) fra listen over godkendte organisationer i Microsofts såkaldte Trusted Root Certificate Program.

Opsigelsen af de 20 organisationer betyder, at besøgende på flere tusinder sikre websites verden over kan blive mødt med en melding om certifikat-fejl, når de besøger de pågældende sites.

Det skyldes, at organisationerne med beslutningen samtidig bliver fjernet fra den liste, som både Chrome, Internet Explorer og Edge samt en lang række email-klienter og andre applikationer anvender til at se, hvilke websites og applikationer, der er sikre og troværdige.

Findes de pågældende applikationer, websites og email-klienter ikke på listen, vil de fremstå som usikre, og man vil som bruger blive præsenteret for en meddelelse om, at der enten er et certifikat-problem eller at udgiveren ikke kan stoles på.

Man vil som bruger i begge tilfælde kunne vælge at gå videre ind på sitet alligevel.

DanID: Et gammel certifikat
Blandt udbyderne af de annullerede certifikater finder vi DanID, der står bag NemID.

Selskabet står bag det annullerede certifikat med det mundrette navn "8781C25A96BDC2FB4C65064FF9390B26048A0E01."

DanID maner imidlertid til besindelse. For annulleringen af certifikatet vil ikke få nogen konsekvenser for de mange brugere af NemID.

"Der er tale om et certifikat, som vi ikke længere anvender, og derfor er det meget naturligt, at det fjernes. Vi har flyttet over på et nyt certifikat, der hedder Netsdanid. Så det får ingen konsekvenser overhovedet for vores brugere," siger presseansvarlig Ulrik Marschall fra DanID til Computerworld.

En række af de øvrige opsagte organisationer - der er hjemmehørende USA, Frankrig, Tjekkiet, Japan, Chile, Tyrkiet, Luxembourg, Irland, Slovenien og Brasilien - har knapt så meget styr på det.

Flere meddeler til Computerworlds amerikanske nyhedstjeneste, at de intet varsel har fået om udløbet.

Du kan se Microsofts liste over de opsagte organisationer og alle de annullerede certifikater i denne blogpost.

Oprydning

Microsoft har siden foråret været i gang med en ombygning af hele Trusted Root Certificate-programmet med henblik på at øge sikkerheds-niveauet.

Ifølge selskabet førte det i sommerens løb til ændringer af en række af de betingelser, som CA-partnerne skal leve op til.

De 20 organisationer har imidlertid ikke levet op til ændringerne, lyder det fra Microsoft.

"Vi har i løbet af processen identificeret enkelte partnere, der ikke længere vil kunne deltage i programmet - enten fordi de selv har valgt at forlade eller fordi de ikke kan leve op til de nye krav," lyder det fra Microsoft.

Ifølge selskabet vil de 20 organisationer få fjernet deres roots fra Trusted Root CA Store i løbet af januar.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere