BREAKINGKathrine Forsberg stopper som CEO i Atea

Microsoft på ERP-opkøb i Canada

Microsoft har været en tur i Canada og købt en programpakke af ERP-selskabet Encore. Dermed fortsætter Microsoft med at købe ERP-succeser, da selskabet tidligere har brugt milliarder på at købe Great Plains og danske Navision. Microsoft satser benhårdt på at blive verdens førende ERP-leverandør til mindre virksomheder.

Microsoft har igen haft pengepungen fremme og købt ind på markedet for virksomhedssystemer (ERP). Denne gang har softwarekæmpen købt en programpakke af den canadiske ERP-leverandør Encore Business Solutions for et ikke oplyst beløb.

Dermed forfølger Microsoft en vækststrategi, der ved hjælp af opkøb skal gøre selskabets division for forretningssystemer, Microsoft Business Solutions (MBS), til verdens førende leverandør af ERP-software til små og mellemstore virksomheder.

Disse bestræbelser fik i 2000 amerikanerne til at hive ni milliarder kroner op af lommen og købe ERP-selskabet Great Plains. To år senere var Microsoft på spil igen og købte danske Navision for omkring 11 milliarder kroner.

Mens vi venter på Projekt Green

Købet af programpakken skal primært styrke Microsofts Great Plains-portefølje, der kommer i en ny udgave - Great Plains 8.0 - til sommer.

Microsoft har store forventninger til købet af Encores økonomi-software, da softwaren bygger på det samme udviklingsværktøj som Great Plains, hvilket gør de to systemer relativt enkle at integrere.

Handlen betyder også, at Microsofts Project Green - et projekt der integrerer alle Microsofts virksomhedssystemer - er blevet styrket.

Integrationen kommer dog først til at finde sted, når Microsofts kommende styresystem, Longhorn, bliver lanceret, hvilket sandsynligvis sker i løbet af 2005 eller 2006.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Computerworld Cyber Briefing

Én gang om måneden leverer Computerworld Event et 30 minutters Cyber Briefing, hvor du får overblik over de mest aktuelle angreb, største trusler og tendenser samt giver dig gode råd, der kan implementeres direkte i din it-sikkerhedsafdeling.

03. marts 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren