Artikel top billede

Microsoft vil bygge NSA-sikre datacentre i Europa: Kunderne betaler

Efter EU-domstolens underkendelse af Safe Harbor-aftalerne vil Microsoft åbne nye datacentre i Tyskland og Storbritannien. Men det bliver dyrere for kunderne.

Microsoft planlægger indenfor det næste år at åbne flere nye datacentre på europæisk jord. Det sker ifølge Financial Times for at kunne garantere selskabets kunder, at den amerikanske spion-tjeneste NSA ikke kigger med, når kunderne flytter data til Microsofts sky.

Ifølge avisen vil Microsoft åbne nye datacentre i Tyskland, som skal bygges og drives i samarbejde med Deutsche Telekom.

Selskabets store, europæiske datacenter ligger i Dublin i Irland.

Det kan du læse mere om her: Her er Microsofts vilde datacenter - kom med ind bag portene

Til gengæld kan Microsofts kunder se frem til at betale ekstra for at sikre deres data mod spionage.

"Disse nye datacentre giver kunderne adgang til hele Microsofts cloud-kraft i Tyskland. Det vil sikre, at tyske virksomheder bevarer kontrollen med deres data," lød det fra Microsofts øverste chef Satya Nadella ved en pressekonference i Berlin.

Samtidig har Microsoft annonceret bygning af et nyt datacenter i Storbritannien, der ligesom i Tyskland er planlagt til at blive taget i brug i løbet af 2016.

Se den officielle udmelding fra Microsoft her.

Ifølge selskabet har en række store britisk kunder allerede vist interesse for at lægge deres data i det nye britiske cloud-center.

I Vesteuropa har Microsoft i forvejen datacentre i Irland og Holland.

Microsoft oplyser ikke, om kapaciteten i de nye datacentre vil blive tilgængelige for kunder fra Danmark og resten af Europa.

Skal rette op på Safe Harbor-havari

Microsofts planer ses som en reaktion på dom fra EU-Domstolen i sidste måned, som reelt trak tæppet væk under den såkaldte "Safe Harbor"-aftale mellem EU og USA.

Aftalen har indtil nu reguleret overførsel af data mellem EU og USA, men ifølge domstolen er aftalen ugyldig, fordi den ikke kan sikre EU-borgere mod at deres data bliver overvåget af den amerikanske spion-tjeneste NSA.

EU og USA arbejder lige nu på at få en ny aftale i stand. Microsoft har altså allerede nu valgt at tilbyde sine kunder et alternativ, som angiveligt sikrer kundernes data mod overvågning.

I hjemlandet har Microsoft desuden anlagt sag mod den amerikanske regering for at få rettens ord for, at man ikke er forpligtet til at give amerikanske myndigheder adgang til kundedata, som er lagret udenfor USA.

De forskellige sager er en udløber af whistle-bloweren Edward Snowdens afsløringer af NSA's masseovervågning af data i både USA og i resten af verden.

Læs også:

Cloud-selskaber er på gyngende grund efter kontroversiel datadom fra EU

Databombe fra EU-domstol: Kan forbyde europæiske data-overførsler til USA




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere