Artikel top billede Ikon

Egenkapitalen væk: Stor kapital-indsprøjtning skal redde SKI fra bankerot

Staten og kommunerne hælder 40 millioner kroner i indkøbscentralen SKI's slunkne kasse. Og så skal både it-leverandører og offentlige kunder i fremtiden betale mere for at få lov til at bruge SKI's rammeaftaler.

Efter flere år med store underskud må staten og kommunerne nu skyde 40 millioner kroner ind for at redde økonomien i Staten og Kommunernes Indkøbsservice (SKI).

Det fremgår af et aktstykke, som Folketingets finansudvalg i september nikkede ja til.

SKI, der er ejet i fællesskab af Kommunernes Landsforening (KL) og Finansministeriet, har i flere år døjet med en stribe millionunderskud. Alene i 2014 kom man ud med et underskud på 15 millioner kroner.

Det kan du læse mere om her Kæmpeunderskud i SKI: Kommuner svigter it-aftaler.

Det har stille og roligt tømt pengekassen.

Ved udgangen af 2014 var egenkapitalen væk, og kontoudtoget fra banken viste et minus på 15 millioner kroner.

Og situationen for i år ser ikke meget bedre ud. Ifølge aktstykket forventer SKI i 2015 og 2016 at ende med et samlet underskud på 25 millioner kroner.

Store besparelser

SKI økonomiske uføre begyndte for alvor tilbage i 2010, da en afgørelse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen betød, at man måtte stoppe en lang række af de daværende rammeaftaler, fordi de var i strid med EU-retten.

Samtidig blev den daværende direktion fyret på gråt papir.

Siden 2010 har SKI været igennem store besparelser på personale og drift.

Det har dog ikke været tilstrækkeligt til at lukke hullet i kassen, som først og fremmest hænger sammen med svigtende indtægter fra driften af SKI's indkøbsaftaler.

Indtægterne kommer primært fra de såkaldte rabatandele, hvor de private leverandører betaler en fast procentsats af deres omsætning på SKI-aftalerne.

Med pengene fra ejerne kan SKI nu betale sine regninger resten af året. Men for at få økonomien til at hænge bedre sammen, lægger KL og Finansministeriet samtidig op til at hæve leverandørernes betaling af rabatandele i fremtidige SKI-aftaler.

Desuden lægges der op til at øge de offentlige kunders betaling for at bruge SKI-aftalerne.

"SKI's bestyrelse (har) i april truffet beslutninger, der sammenholdt med en forventet øget anvendelse af SKI's aftaler vil give merindtægter på knap 12 millioner kroner årligt, når de er fuldt indfaset i 2019. Ændringerne består i at øge abonnementsprisen for anvendelse af SKI's aftaler og services samt at indarbejde en generel forøgelse af rabatandelssatserne, der kan dække eventuelle tabsgivende aftaler," lyder beskeden til finansudvalget.

SKI's indtægter er siden 2010 næsten halveret fra 116 millioner kroner til knap 66 millioner kroner i 2014.

I samme periode er personaludgifterne skåret med 25 procent.

Læs også:

"For mig er de kommunale it-chefer hverdagens virkelige helte"

SKI strammer kontrollen med salg af it til det offentlige efter bestikkelses-sag


  • Seneste nyt
  • Læses lige nu
  • Mest læste
  • It-job
  • Søg


Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere








Læses lige nu